„Ikke alle er indbudt til gildet“
FN’s Human Development Report 1998, en årlig rapport der udarbejdes af FN’s Udviklingsprogram (UNDP), sætter fokus på verdens hidtil usete forbrugsboom. Den afslører at man på verdensplan bruger seks gange så mange penge på økonomiske goder i dag som i 1950, og dobbelt så mange som i 1975. På trods af dette boom siger James Gustave Speth, der er direktør for UNDP: „Ikke alle er indbudt til gildet.“
Her er et par tal der sætter hans udtalelse i relief: Den rigeste femtedel af jordens befolkning spiser syv gange mere fisk end den fattigste femtedel. Den rigeste femtedel fortærer også 11 gange mere kød, forbruger 17 gange mere energi, har 49 gange flere telefonforbindelser, bruger 77 gange mere papir og ejer 149 gange så mange biler som verdens fattigste femtedel.
I en kommentar til disse tal konstaterer UN Radio at man i den industrialiserede verden er nødt til at ændre sit forbrugsmønster hvis man skal hindre at jordens svindende ressourcer opbruges for hurtigt. Samtidig er det nødvendigt at de mere velstillede lande i højere grad deler deres velstand med verdens fattige, sådan at de også kan få gavn af jordens ressourcer. Hvor stor en udligning ville være nødvendig?
UNDP’s direktør, James Gustave Speth, har regnet ud at alle verdens fattige ville være i stand til at få mad, sundhed, uddannelse og husly hvis de industrialiserede lande fordoblede det nuværende beløb på den årlige udviklingsstøtte fra 50 milliarder dollars (345 milliarder kroner) til 100 milliarder dollars (690 milliarder kroner). Halvtreds milliarder dollars lyder måske af mange penge. Men direktør Speth kommer med følgende påmindelse: „Det svarer til det beløb europæerne årligt bruger på cigaretter, og til det halve af det amerikanerne giver ud til alkoholiske drikkevarer.“
En samlet indsats for at dele klodens ressourcer mere ligeligt ville helt klart være en stor hjælp hvis man vil gøre en ende på den sørgelige fattigdom. Hvad skal der til for at gøre dette muligt? En af FN’s ledere har sagt: „Det der i sidste instans skal til, er en forvandling af folks hjerte, sind og vilje.“ De fleste deler denne opfattelse, men må også se i øjnene at de organisationer der i dag angiver retningslinjerne, ikke er i stand til at udvirke en sådan forvandling, og de formår ikke at udrydde en egenskab som begærlighed, lige meget hvor gode hensigter de har.
Ikke desto mindre er der håb forude for de mennesker der er bekymrede for menneskeslægtens og planetens fremtid. Det er opmuntrende at vide at jordens Skaber har lovet at tilvejebringe en effektiv løsning på menneskehedens problemer. Salmisten har forudsagt: „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os. Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ (Salme 67:6; 72:16) Ja, hver eneste af jordens indbyggere vil til den tid blive „indbudt til gildet“!