Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g88 22/8 s. 8-10
  • Hvordan vil kernevåbnene blive afskaffet?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan vil kernevåbnene blive afskaffet?
  • Vågn op! – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Årsager og hjælpemidler
  • En verdensregering — en realitet!
  • Omsider en tryg fremtid!
    Vågn op! – 1999
  • Hvad siger Bibelen om atomkrig?
    Flere emner
  • Hvem kan indføre varig fred?
    Vågn op! – 1996
  • Bomben og menneskets fremtid
    Vågn op! – 1986
Se mere
Vågn op! – 1988
g88 22/8 s. 8-10

Hvordan vil kernevåbnene blive afskaffet?

VOR tid kan passende betegnes som angstens tidsalder. De tætte bånd mellem videnskaben og krigsmaskineriet har forårsaget at der findes i tusindvis af våben med ufattelig stor ødelæggelseskraft, vilkårlige dræbere der formår at udslette menneskeheden.

Det er forstemmende at se hvor beredvilligt mennesker slår deres næste ihjel. Men allerede fra de tidligste tider har mennesker udvist mordlyst. Bibelen fortæller: „Mens de var på marken [overfaldt] Kain . . . sin broder Abel og dræbte ham.“ (1 Mosebog 4:8) Lige siden har mennesker slået hinanden ihjel. Ganske vist har man efter 1945 holdt sig tilbage fra at anvende kernevåben i krigsførelsen, men vort århundrede er alligevel det mest blodtørstige i historien.

Årsager og hjælpemidler

Problemets rod skal tydeligvis ikke søges i selve våbnene. Nogle forskere er af den opfattelse at årsagerne skal findes i menneskets natur, da det jo er mennesket der udkæmper krige. De mener at vi fører krig på grund af selviskhed, tåbelighed og ubeherskede aggressioner. Der er delte meninger om hvad man skal stille op, men mange har det synspunkt at freden kun kan indføres hvis vi ændrer vores tankegang og adfærd.

Andre siger at eftersom krigen udkæmpes mellem nationer, skal dens årsager søges i den måde det internationale politiske system er opbygget på. Da hver enkelt suverænstat handler i overensstemmelse med sine egne målsætninger og ønsker, vil der uvægerlig opstå stridigheder. Og da der ikke findes nogen pålidelig og konsekvent måde at bilægge uoverensstemmelser på, udbryder der krig.

I en analyse af årsagerne til krig bemærker videnskabsmanden Kenneth Waltz at „en verdensregering er hjælpemidlet mod en verdenskrig“. Han tilføjer derpå: „Skønt en verdensregering er den eneste logiske løsning, er den uopnåelig i praksis.“ Andre deler denne holdning. Forfatteren Ben Bova har i tidsskriftet Omni skrevet: „De forskellige nationer må forene sig under blot én regering der kan kontrollere oprustningen og forebygge krig.“ Han udtaler imidlertid: „De fleste betragter en sådan verdensregering som et tomt valgløfte, en urealistisk fremtidsdrøm der aldrig kan blive til virkelighed.“ FN’s manglende resultater giver denne dystre konklusion vægt. Nationerne har været særdeles uvillige til at afgive deres suverænitet til denne og andre organisationer!

En verdensregering — en realitet!

Bibelen forsikrer os imidlertid om at Gud har til hensigt at oprette en virkelig verdensregering. Millioner har ubevidst bedt om at denne regering måtte komme til magten når de har bedt bønnen Fadervor: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Mattæus 6:10, da. aut.) I spidsen for denne regering står Fredsfyrsten, Jesus Kristus. Angående hans styre lover Bibelen: „Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger,“ det vil sige de jordiske regeringer. — Daniel 2:44.

Denne verdensregering vil indføre virkelig fred og sikkerhed, ikke ved hjælp af afskrækkelse med kernevåben eller ved et avanceret system af højt udviklede forsvarsvåben eller uholdbare politiske traktater. Salme 46:9 profeterer at Jehova „standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild“. Dette betyder at alle våben, også kernevåben, vil blive tilintetgjort.

Men hvad vil der blive gjort ved de aggressive sider af menneskets natur? Under Guds himmelske regerings styre skal jordens indbyggere „smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig“. (Esajas 2:4) Allerede nu retter over tre millioner mennesker sig efter dette skriftsted. De er Jehovas vidner.

Jehovas vidner findes i over 200 lande og er af vidt forskellig afstamning. Nogle af dem har, før de blev sande kristne, været stridbare og måske endda ondskabsfulde. Men som følge af at de har fået kundskab om Gud nægter de nu at løfte våben mod hinanden eller mod andre. Deres neutralitet under politiske konflikter er en velbevidnet historisk kendsgerning. Det fredelige standpunkt Jehovas vidner har indtaget på internationalt plan, er et vidnesbyrd om at en verden uden krig og kernevåben er mulig.

Millioner af nulevende er født i kernevåbentidsalderen og regner med at dø i den — hvis de da ikke ligefrem dør på grund af den. Jehovas vidner ser ikke så mørkt på fremtiden. De nærer uforbeholden tillid til Riget og til deres Gud, Jehova, „for intet som Gud siger, vil være umuligt for ham“. — Lukas 1:37.

[Illustration på side 9]

Ifølge Bibelen er det Gud der vil udrydde alle krigsvåben

[Illustration på side 10]

Under Guds himmelske regerings styre vil jorden være fri for krig og ødelæggelsesvåben

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del