Vi betragter verden

Følgerne af larm

Indiens befolkningstal nærmer sig en milliard. Hver tiende, eller næsten 100 millioner mennesker, lider af høretab, siger dr. S.B.S. Mann, der er professor ved Post Graduate Institute of Chandigarh i Indien. Da dr. Mann talte ved åbningen af den årlige konference afholdt af Indiens Forening for Øre- og Halslæger, sagde han at det hovedsagelig er støjforureningen forårsaget af bilhorn, motorer, maskiner og fly der er skyld i dette temmelig alvorlige helbredsproblem. Men også „kinesere“, der er populært fyrværkeri under de religiøse fester, bærer ifølge dr. Mann en stor del af skylden. Under Dassehra-festen bliver enorme billeder af de figurer fra den hinduistiske mytologi der skildrer onde magter i samfundet, fyldt med dem, hvorefter de antændes. Det udløser vældige brag. Denne begivenhed efterfølges af den fem dage lange Deepavali-fest, hvor man affyrer millioner af „kinesere“.

Opdeling af regnskoven

„Jagt, skovrydning og skovbrande er ikke de eneste trusler mod planters og dyrs overlevelse,“ skriver den brasilianske avis Jornal do Commercio. Når regnskoven deles op i mindre stykker, er der fare for at mange arter uddør. Opdelingen sker ved at mindre stykker skov undgår rydning. Ifølge den brasilianske agronom Marcelo Tabarelli er mange af stykkerne på mindre end 10 hektarer. „Arealer på den størrelse kan ikke ernære store pattedyr,“ siger Tabarelli. Opdelingen „bryder blandt andet forstyrrende ind i udbredelses- og migrationsmønstre“. Det resulterer i „en reduceret plante- og dyrebestand“. Skovfugle som tukanen er et godt eksempel på dette. Om dem siger Tabarelli: „De findes stadig, men sandsynligheden for at de bliver ved med at eksistere, er meget lille.“

Interesserede fædre har gladere sønner

Fædre der viser at de er interesserede i deres sønners bekymringer, skolearbejde og venner, frembringer „lovende, motiverede og optimistiske unge mænd der er fulde af selvtillid,“ oplyser Londonavisen The Times. Projektet Tomorrow’s Men har foretaget en undersøgelse blandt 1500 drenge i alderen 13 til 19 år. I undersøgelsen viste mere end 90 procent af de drenge der følte at deres far brugte tid sammen med dem og fulgte med i deres fremskridt, „en høj grad af selvagtelse, glæde og selvtillid“. Omvendt viste 72 procent af de drenge hvis fædre efter deres mening sjældent eller aldrig viste dem interesse, „den laveste grad af selvagtelse og selvtillid og var mere tilbøjelige til at være nedtrykte, hade skolen og komme på kant med politiet“. Adrienne Katz fra Tomorrow’s Men-projektet bemærker at far og søn bør tilbringe en betydelig del af deres tid sammen. Hun siger: „Det drejer sig om at få barnet til at føle sig ønsket og elsket, og at man lytter til det.“

Læsning under dynen

Muligvis er læsning ved svagt lys under dynen ikke godt for barnets øjne, oplyser det tyske sundhedscirkulære Apotheken Umschau. Ved universitetet i Tübingen har man foretaget en undersøgelse på kyllinger der viser at øjeæblets vækst kan blive berørt når synsfeltet er blot det mindste forvrænget og lyset er svagt. Når et barn læser i sengen og under dynen, er begge omstændigheder til stede: et meget dæmpet lys og forvrængning, eftersom øjet ikke kan fokusere rigtigt når en bog holdes for tæt på. „I generationer har teenagere udstyret med en lommelygte slugt deres yndlingshistorier under dynen og på den måde dannet grundlag ikke alene for deres boglige dannelse, men også for deres nærsynethed,“ oplyser nyhedsbrevet.

Et comeback for damplokomotiver?

Jernbaneentusiaster tænker nostalgisk tilbage på svundne tiders imponerende damplokomotiver. Selv om deres ringe effektivitet og store forurening var medvirkende til at disse klassiske lokomotiver næsten helt blev afskaffet, tror Roger Waller, der er ingeniør ved en schweizisk lokomotivfabrik, at dampkraft har en strålende fremtid. Otte af hans firmas dampdrevne tandhjulsbaner er allerede blevet sat i drift i Alperne, skriver Berliner Zeitung, og Waller har for nylig tilpasset et gammelt damplokomotiv så det kan køre på normale skinner. Det ombyggede lokomotiv kører på petroleum i stedet for kul, hvormed forureningen mindskes. Det kører også med et rulleleje for at reducere friktionen og har en god isolering der holder energitabet og opvarmningstiden nede på et minimum. Roger Waller siger: „Det er billigere i drift og mere miljøvenligt end et hvilket som helst diesellokomotiv.“

Hvordan man lærer at smile

I Japan, hvor man sætter en ære i at yde en god service, „sender flere og flere firmaer deres ansatte på skole for at de skal lære at vise større venlighed,“ skriver Asahi Evening News. „Virksomhederne ser smil, latter og godt humør som et billigt og effektivt salgsfremmende middel midt i en langvarig konjunkturafmatning.“ I en af skolerne sidder eleverne foran spejle og øver sig i at smile — „idet de prøver på at frembringe det mest venlige smil“. De får at vide at de skal tænke på den de elsker højest. Instruktørerne bestræber sig for at få deres elever til at slappe af sådan at de kan smile naturligt. Derudover sætter nogle firmaer også deres medarbejdere til at tage imod bestillinger i fastfoodrestauranter, hvor de ansatte bliver oplært til at smile uafbrudt. Virker smilet befordrende på forretningen? Ifølge avisen kunne et kosmetikfirma der havde tilbudt smilekurser til over 3000 af sine medarbejdere, se salgstallene stige med 20 procent samme år. En af medarbejderne peger på at kurset også har medført en bedre atmosfære på hendes kontor. „Det er rart at være omgivet af behagelige og smilende chefer,“ siger hun.

Tidlig diagnosticering redder liv

„En tidlig diagnosticering er nøglen til den rigtige kræftbehandling,“ oplyser en reportage i Times of Zambia. Desværre dør der i visse dele af Afrika et ukendt antal mennesker af kræftsygdomme som kunne være blevet opdaget på et tidligt stadium hvis de berørte havde fået en lægeundersøgelse. For kvinder er de mest almindelige kræfttyper bryst- og livmoderhalskræft, og for mænd er det prostata- og tarmkræft. Zambias sundhedsstyrelse anbefaler derfor at folk lader sig screene for kræft på sygehuset. Times skriver at tidlig diagnosticering „er ensbetydende med færre smerter og sår på sjælen for patienten såvel som familien. Desuden giver det lægerne mulighed for at gribe ind i tide.“

Mekanisk „malkepige“

„Når man malker køerne to gange om dagen, påtvinger man dem en unaturlig rytme,“ siger Sue Spencer, der er med i et team som har udviklet en malkerobot. Ifølge Sue Spencer kan et overfyldt yver medføre lammelse og andre lidelser. Men hvad kan en malkeko stille op når den vil malkes uden for landmandens faste malketid? Malkerobotten er måske svaret. Ifølge tidsskriftet New Scientist bliver den allerede brugt på en gård i Sverige. Når som helst køerne i denne svenske flok føler behov for det, kan de blot gå ind i den åbne stald med robotten. Hver eneste af flokkens 30 køer bærer et elektronisk halsbånd som systemet kan genkende den på. Hvis koen trænger til at blive malket, åbnes indgangen til malkebåsen. Ved hjælp af laserteknik ledes malkemaskinens mekaniske arm nænsomt til koens patter og fastgør pattekopperne.

Europæiske fødselstal daler

„Sidste år nåede fødselstallet i den Europæiske Union (EU) det laveste punkt siden afslutningen af den anden verdenskrig,“ oplyser Süddeutsche Zeitung. Eurostat, et statistisk kontor under EU, meddelte at der i 1998 blev født omkring fire millioner børn i EU, sammenholdt med seks millioner årlig i midten af tresserne. I gennemsnit er der i EU-landene årlig 10,7 fødsler pr. 1000 indbyggere. Hvilken nation har det laveste fødselstal? Det har Italien, på trods af den katolske kirkes stejle holdning til fødselskontrol. Landet har kun 9,2 fødsler pr. 1000 indbyggere. Det er Irland der har det højeste fødselstal med 14,1 fødsel pr. 1000 indbyggere.

Fælles måltider

I mange lande klager forældre over at deres børn sjældent spiser sammen med dem fordi de ofte foretrækker fastfood. Men Frankrig er måske en undtagelse. Ifølge den franske avis La Croix har en nylig foretaget undersøgelse afsløret at 84 procent af familierne i Frankrig spiste deres aftensmad sammen. Undersøgelsen viste at 95 procent af de tolv- til nittenårige følte at der var en god atmosfære når familien spiste sammen. Eksperter understreger hvor vigtigt det er at familien regelmæssigt nyder måltiderne i fællesskab. François Baudier fra Fransk Center for Sundhedsoplysning bemærker: „Måltidet er ikke blot det tidspunkt hvor man spiser, men også det tidspunkt hvor man taler mest sammen.“