Vi betragter verden
Cølibatets egentlige årsag
„Det omstridte cølibat i den katolske kirke er en af de største udfordringer til gejstligheden,“ skriver bladet Veja. „I 1970 registrerede man at 10.000 præster havde forladt embedet for at gifte sig. Nu er der 120.000 — 12 gange så mange. I Brasilien er antallet af præster der har truffet denne beslutning, tyvedoblet i samme tidsrum.“ Bibelen påbyder ikke cølibat, men højtstående katolske kirkefolk forsvarer kravet med at det giver præsterne mulighed for at „ofre Gud større opmærksomhed“ og koncentrere sig om deres gerning. „Den egentlige begrundelse for cølibatet er imidlertid meget timelig,“ oplyser Veja. „Begrebet opstod i Middelalderen og skulle sikre kirken arvegods ved at forebygge at jord og andre besiddelser overgik til arvinger.“
Trawlfiskeriets høje pris
„Hvert år bliver et havbundsområde større end Canada trawlet,“ oplyser en artikel i avisen The Globe and Mail. „Når der fiskes med trawl eller skrabevod, bliver tunge net slæbt hen over havbunden og dræber i flæng fisk og bunddyr der har betydning for havets fødekæde. Eksemplarer af mange kommercielt uinteressante arter dør som bifangst.“ Forskerne anslår at der „for hver reje som fanges med trawl, er 10 eller flere små pighvarrer eller unge torsk der fanges i nettene og dør“. De steder hvor havbunden er blevet trawlet, er ifølge artiklen næsten helt ryddet for svampe, muslinger og krebsdyr. Professor Les Watling, der er oceanograf ved University of Maine, siger herom: „Man behøver ikke at være havbiolog for at indse at disse fangstmetoder går frygtelig hårdt ud over havets fauna. Ingen anden menneskelig aktivitet har skadet havet i samme grad.“ Han sammenligner skaderne med skovrydning og nævner at biologerne kræver at bestemte havområder fredes.
Kemikalier i legetøj
„En gruppe kemikalier der er meget brugt som blødgøringsmidler i legetøj, er næsten 20 gange farligere end hidtil antaget,“ skriver Londonavisen The Independent. Hollandske forskere har påvist at phthalater, der blødgør hårdt plastic som for eksempel PVC, findes i bideringe og andet legetøj som små børn sutter og tygger på. Og disse kemikalier opløses let i spyt. Prøver har afsløret at store doser af to almindeligt brugte phthalater „kan fremkalde lever- og nyrekræft samt indskrumpning af testikler“. Små børn er særlig udsatte fordi de „har lav legemsvægt, vokser konstant og risikerer langvarig kontakt med stofferne, hvilket gør dem forholdsvis følsomme over for kemikalier,“ hedder det i artiklen. Professor James Bridges, en britisk forsker der undersøger problemet for EU-Kommissionen, har især udtrykt bekymring for „institutionsbørn i børnehaver og hospitaler hvor de forsømmes. Disse børn der ikke har andet at tage sig til, putter ofte legetøj i munden.“ Seks lande har allerede forbudt de pågældende kemikalier i legetøj, og i fire andre er et forbud undervejs.
Præsteløse sogne
Mange, helt nøjagtigt 3800, katolske sogne i Italien har ikke egen sognepræst, bemærkes det i en undersøgelse foretaget af kirkens Pastorale Orienteringscenter. Og det gælder ikke kun landsogne eller afsidesliggende egne. Ifølge avisen La Repubblica har en del byer med 1000-3000 indbyggere ingen sognepræst. For at tilsløre mangelen bliver sådanne sogne ofte gruppevis fordelt på flere sognepræster eller lægges ind under en enkelt. Videre står der: „Men derved går sognepræstens direkte og daglige kontakt med sognebørnene tabt, og . . . præsterne tvinges til at halse forpustede fra det ene sted til det andet.“ Mangelen søges afhjulpet på forskellige måder. I storbyer som Rom har man ansat udenlandske præster. Og mindst to italienske sogne er nu betroet til lægmænd, der ikke må holde messe, men må nøjes med at uddele nadveren eller foretage nøddåb.
Flere og flere fallitter
„Amerika befinder sig midt i en fallitkrise,“ udtaler den amerikanske senator Charles Grassley. Siden USA for hundrede år siden fik konkurslove, har cirka 20 millioner amerikanere indgivet personlig konkursbegæring, heraf over halvdelen siden 1985. Midt i 1998 blev den hidtidige rekord for en 12-måneders periode slået, idet der da var indgivet 1,42 millioner begæringer. Hvad skyldes den dramatiske stigning? Ifølge nationalbankdirektør Alan Greenspan må den blandt andet tilskrives en holdningsændring. Førhen var det „en skamplet på ens ry at erklære sig konkurs“. En anden faktor siges at være „fremkomsten af en kreditgennemsyret kultur hvori forbrugerne har vænnet sig til at ophobe stadig større personlige gældsbyrder,“ skriver The Wall Street Journal.
Lugtfri beklædning?
„I to år har fagfolk inden for tekstilbranchen været opmærksomme på betydningen af biologisk aktive beklædningsstoffer, der skiftevis markedsføres som antibakterielle . . . eller lugthæmmende,“ skriver det franske dagblad Le Monde. Markedet for antibakterielt stof vokser. Det anvendes hovedsagelig til sengelinned, men nu også til sokker og undertøj. Det er imidlertid ikke alle der er lige begejstrede for at gå med tøj der indeholder fenoler og tungmetaller som også forstyrrer bakteriefunktioner der er gavnlige for mennesker. „Hvis vores hud skal fungere ordentligt, har den brug for alle sine naturlige gæster,“ skriver Le Monde. „Fabrikanterne af antibakterielle tekstiler er i det dilemma“ at de må finde ud af hvordan de begrænser skadelig bakterievækst uden at slå de bakterier ihjel som bekæmper infektioner.
Medicinforurenet vand
„Vort drikkevand er ikke kun fuldt af pesticider. Det ser nu ud til at det også er fuldt af medicin,“ skriver tidsskriftet New Scientist. Medicinresterne kommer flere steder fra. Noget er blevet skyllet ud i toilettet eller blevet udskilt med urinen. „Mellem 30 og 90 procent af en dosis af de fleste antibiotika, det være sig til mennesker eller dyr, udskilles med urinen,“ oplyser Bent Halling-Sørensen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole. Landmænd plejer at sprede gylle og gødning på markerne, og når medikamentresterne kommer ud i miljøet, optræder nogle i deres oprindelige form, mens andre er blevet omdannet under passagen gennem organismen, hvorved de kan være blevet mere reaktive eller giftige og mere vandopløselige. „Medicin er en af de få kemikalietyper hvis indhold i vandet vi ikke måler,“ fortæller Steve Killeen fra det britiske miljøagentur.
USA’s fyldte fængsler
„I forhold til andre demokratier og tilmed størstedelen af de totalitære regimer har USA langt flere borgere der sidder i fængsel,“ skriver bladet The Economist. „Sidste år sad hver 150. [amerikanske] statsborger (børn indbefattet) bag tremmer.“ Forholdsmæssigt er det 20 gange så mange som i Japan, 6 gange så mange som i Canada og 5-10 gange flere end i Vesteuropa. Antallet af indsatte i USA er firdoblet siden 1980. Over 400.000 af dem sidder inde for overtrædelse af narkotikalovene, og alligevel er antallet af stofmisbrugere forblevet konstant siden 1988. The Economist stiller spørgsmålet: „Uanset om fængsling mindsker kriminaliteten eller ej, hvor længe kan Amerika da blive ved med at sætte flere og flere i fængsel?“
Sætter penge på ragnarok
Hver uge er der i snesevis af briter der „satser penge på ragnarok,“ skriver avisen The Guardian. Et rundspørge blandt 1001 voksne viste at 33 procent tror at verden vil gå under ved en verdenskrig, mens 26 procent mener at det vil ske som følge af den globale opvarmning. Andre gisner om at Jorden vil kollidere med en asteroide. Faktisk mener over 59 procent af de adspurgte at „de har større chance for at opleve verdens ende end for at vinde i landslotteriet,“ skriver The Guardian. Hvorfor kredser folks tanker om ragnarok? Avisen bemærker at det „muligvis er årtusindskiftet og den deraf følgende fornemmelse af dommedag der sætter folk disse idéer i hovedet“.