Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 22/11 s. 24-25
  • Flyveopvisning i miniformat

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Flyveopvisning i miniformat
  • Vågn op! – 1999
  • Lignende materiale
  • Fluens svingkøller
    Vågn op! – 2012
  • Bananfluens kunstflyvning
    Står der en designer bag?
  • Tsetsefluen — Afrikas forbandelse?
    Vågn op! – 1996
  • Insekter der gør menneskets flyvemaskiner til skamme
    Vågn op! – 1992
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 22/11 s. 24-25

Flyveopvisning i miniformat

FLUESMÆKKEREN svirpes gennem luften for at ramme fluen. Men fluen undviger, bliver lidt omtumlet af lufttrykket, retter sig op og håner derpå det primitive forsøg på at likvidere den ved at lande på loftet med hovedet nedad. Sikken manøvredygtighed! Ja, fluefamilien, som findes alle vegne, kan prale af at være insektverdenens bedste kunstflyvere, og det skyldes blandt andet to genialt konstruerede dirrende udvækster kaldet svingkøller.

De to svingkøller rager frem fra fluens forkrop, lige bag ved dens to vinger, og ligner små strå med knopper for enden. (Se illustrationen på næste side.) Når fluen giver sig til at slå med vingerne, begynder dens svingkøller at slå med samme hastighed, flere hundrede gange i sekundet. Svingkøllerne er faktisk som bittesmå gyroskoper der hjælper insekterne med at holde kursen når de flyver. De sender signaler til fluens hjerne hver gang fluen ændrer retning, eksempelvis når den lille fyr rammes af et vindstød eller en luftstrøm som er forårsaget af en fluesmækker eller en avis der kommer faretruende nær. Svingkøllerne meddeler omgående fluen at dens krop har foretaget en giring, et rul eller en duvning. Fluen kan nemt og hurtigt rette sig op igen.

I modsætning til almindelige gyroskoper som snurrer rundt, minder svingkøllerne snarere om penduler. Men de hverken hænger eller står lodret i forhold til fluen; de rager frem fra dens side. Når svingkøllerne én gang er sat i bevægelse, svinger de, ligesom penduler, frem og tilbage i samme retning eller niveau, i overensstemmelse med lovene om bevægelse. Når fluens krop altså ændrer retning, drejer ydre kræfter svingkøllernes basis, hvor nerverne registrerer drejningen. Hjernen analyserer disse nervesignaler og dirigerer automatisk vingerne for at rette fluens kurs — alt sammen lynhurtigt.

Svingkøllerne er faktisk noget særegent for denne tovingede familie med hen ved 100.000 arter, der blandt andet omfatter klæger, stuefluer, spyfluer, bananfluer, tsetsefluer, sandfluer og stankelben. Fluernes sindrige gyroskoper giver dem et mål af manøvredygtighed i luften som gør at de er ethvert andet flyvende insekt overlegent. Dette ofte forhadte insekt er et bevis på Skaberens genialitet.

[Illustrationer på side 24]

Giring

Rul

Duvning

[Kildeangivelse]

Century Dictionary

[Illustrationer på side 25]

Våbenflue (forstørret). Svingkøllernes placering er angivet

[Kildeangivelse]

© Kjell B. Sandved/Visuals Unlimited

Stueflue

Stankelben

[Kildeangivelse]

Animals/Jim Harter/Dover Publications, Inc.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del