Terrorismens unge ofre
Man ser dem i tusmørket på vejene i det nordlige Uganda, barfodede børn i tusindvis. De forlader deres landsby før mørkets frembrud og vandrer ind til større byer som Gulu, Kitgum og Lira. Når de er nået frem, spreder de sig til bygninger, rutebilstationer, parker og gårdspladser. Ved solopgang ser man dem igen på vejene, med retning hjemad. Hvad skyldes denne usædvanlige færden?
NOGLE kalder dem nattependlere. Men disse unge mennesker arbejder ikke på skiftehold om natten. De går hjemmefra i skumringen fordi det er farligt for dem at opholde sig i hjemmet når mørket falder på i bushen.
I snart 20 år har guerillastyrker gjort indfald i små landsbysamfund og kidnappet børn. Hvert år stjæler de i hundredvis af drenge og piger fra deres forældre og forsvinder med dem i den tætte jungle. Børnene bortføres hovedsagelig om natten og gøres til børnesoldater, bærere og sexslaver. Hvis det tilfangetagne barn ikke samarbejder, kan dets fangevogtere finde på at skære dets næse eller læber af. De børn der tages i flugtforsøg, lider en død som er for grusom til at det kan beskrives.
Der er andre unge ofre for terrorisme. De lemlæstede teenagere i Sierra Leone var kun små børn da de fik hugget hænderne og fødderne af med macheter. Drenge og piger i Afghanistan leger med miner udformet som sommerfugle og mister deres fingre og øjne når dette farverige „legetøj“ eksploderer.
Andre af terrorismens unge ofre rammes på en anden måde. Ved et terrorangreb i Oklahoma City i 1995 var der for eksempel 19 børn blandt de 168 dræbte. Nogle af dem var endnu blebørn. Som et vindpust der slukker et blafrende lys, gjorde bomben på et øjeblik ende på disse spæde liv. Terrorhandlingen fratog dem retten til at være børn, til at lege og more sig og til at putte sig i deres fars og mors arme.
Disse begivenheder er af nyere dato, men, som vi vil se, har menneskeheden i århundreder været plaget af terroristers voldshandlinger.