Når katastrofen rammer – Praktiske skridt der kan redde liv

Jordskælv ... orkan ... terrorangreb ... skoleskyderi. Alt for ofte ser vi den slags ord i nyhedsoverskrifterne. Men at læse om katastrofer er selvfølgelig én ting – at opleve det er noget helt andet. Hvad kan du gøre før, under og efter en katastrofe for at øge chancen for at overleve?

FØR – FORBERED DIG

VI KAN alle komme ud for katastrofer. Det vigtigste du kan gøre for at overleve, er at forberede dig. Men hvordan kan du gøre det?

• Forbered dig mentalt. Erkend at der indtræffer katastrofer, og at du og dem du holder af, kan være i farezonen. Det er for sent at forberede sig efter at en katastrofe er sket.

• Få viden om katastrofer der kan indtræffe der hvor du bor. Hvis du bor i et område hvor der findes beskyttelsesrum, så find ud af hvor de er. Overvej om konstruktionen af dit hus samt dets beliggenhed er så sikker som muligt. Fjern brandfarlige emner. Installér røgalarmer, og skift batterierne mindst en gang om året.

• Hav nødforsyninger klar. Strøm- og vandforsyningen kan blive afbrudt, og måske fungerer telefonerne og transportsystemerne ikke. Hvis du har en bil, så sørg for at tanken altid er mindst halvt fuld, og hav altid mad, vand og en nødtaske i dit hjem. – Se boksen “Har du det du skal bruge?”

  

• Sørg for at have telefonnumrene til dine venner, både dem der bor tæt på, og dem der bor langt væk.

• Lav en flugtplan, og prøv den flere gange. Vær opmærksom på hvor de nærmeste udgange er i den bygning du befinder dig i, og kend beredskabsplanen på dine børns skole. Aftal hvor familien skal mødes i en nødsituation, som for eksempel ved en skole eller et bibliotek, og aftal både et sted lige i nærheden og et sted længere væk. Myndighederne anbefaler at man prøver at gå ruterne sammen med sin familie.

• Planlæg at hjælpe andre, deriblandt ældre og svagelige.

UNDER – REAGÉR HURTIGT

“Da ilden brød ud, blev de fleste ikke grebet af panik – de tog det alt for roligt,” fortæller Joshua, der blev citeret i begyndelsen af artiklen. “Nogle slukkede computeren eller fyldte deres vandflaske. En mand sagde: ‘Måske skulle vi bare vente.’” Selvom andre tøvede, råbte Joshua: “Vi skal ud herfra nu!” Det fik hans kolleger til at forstå at faren var reel, og at følge med ham ned ad trapperne. “Hvis nogen falder, så hjælp ham op og fortsæt,” blev Joshua ved med at råbe. “Vi skal nok klare den alle sammen!”

• Ved brand. Hold dig tæt ved gulvet, og bevæg dig hurtigt hen til den nærmeste udgang. Røg gør det svært at se, og de fleste dødsfald i forbindelse med brand sker på grund af røgforgiftning. Brug ikke tid på at redde personlige ejendele. Få sekunder kan betyde forskellen mellem liv og død.

• Ved jordskælv. Søg beskyttelse under solide møbler eller ved en bærende væg. Forvent at der vil komme efterskælv, og gå udenfor og væk fra bygninger så snart du kan. Det kan tage flere timer før redningsfolkene kommer frem, så prøv at redde andre hvis du kan.

• Ved en tsunami. Hvis vandet pludselig trækker sig tilbage fra kysten, så søg hurtigt mod højere steder. Forvent at der efter den første bølge vil komme flere og større bølger.

• Ved en tornado eller en orkan. Søg med det samme i sikkerhed.

• Ved oversvømmelse. Gå ikke ind i oversvømmede bygninger. Undgå at gå ud i vandet eller at køre gennem det. Der kan være kloakudslip i vandet, og der kan være skjulte farer, som for eksempel brokker, utildækkede mandehuller og nedfaldne el-ledninger.

• Vidste du det? Der skal ikke mere end godt og vel en halv meter vand i bevægelse til at føre en bil afsted. De fleste dødsfald under oversvømmelser sker når folk prøver at køre igennem vand i bevægelse.

• Hvis myndighederne beordrer evakuering, så tag afsted med det samme! Giv dine venner besked om hvor du er – ellers sætter de måske deres eget liv på spil for at lede efter dig.

  

• Vidste du det? Måske er der større chance for at komme igennem via sms end ved at ringe.

• Hvis myndighederne beder borgerne om at blive inden døre, så følg anvisningen. I tilfælde af en udendørs kemisk, biologisk eller nuklear ulykke, eller et angreb af samme art, bliv da indenfor, sluk for ventilationen, og forsegl alle døre og vinduer. Hvis der er tale om radioaktivt udslip, så gå til den laveste og inderste del af dit hus for at mindske strålefaren. Lyt til nyhederne i fjernsynet eller over radioen. Bliv inde indtil myndighederne meddeler at faren er ovre.

EFTER – PAS PÅ DIG SELV

For at undgå sygdom og fare, så overvej følgende forslag:

• Bo hos venner, hvis det er muligt, i stedet for i en lejr.

• Hold rent der hvor du bor.

• Brug sikkerhedsudstyr når du rydder op efter katastrofen. Brug handsker, robuste sko, hjelm og støvmaske, hvis muligt. Pas på el-ledninger og skjulte gløder.

• Hold fast i den daglige rutine i så stor udstrækning som muligt. Dine børn har brug for at se at du er rolig og ikke har mistet modet. Undervis dem, leg med dem, læs i Bibelen og bed sammen som familie. Dvæl ikke ved nyhedsudsendelser om tragedien, og lad ikke din frygt og frustration gå ud over familien. Tag imod hjælp, og hjælp andre.

  

• Erkend at katastrofer medfører tab. Det nødhjælpsarbejde som myndighederne og andre udfører, er rettet mod at hjælpe folk til at overleve, ikke at erstatte alt det der er gået tabt. For at overleve har vi brug for rent vand, mad, tøj og beskyttelse mod vejret. – 1 Timoteus 6:7, 8.

• Forvent at blive påvirket følelsesmæssigt, og sørg for at få hjælp. Reaktionen viser sig ofte efter at det første chok har lagt sig. Man kan blandt andet opleve angst, nedtrykthed, humørsvingninger og besvær med at tænke, arbejde og sove. Tal med gode venner om hvordan du har det.

Joshua overlevede branden på sin arbejdsplads, men han kendte mange der ikke gjorde. Han fik hjælp af kristne ældste i sin menighed og søgte også professionel hjælp. “De forsikrede mig om at den sorg jeg følte, var en del af en naturlig helbredelsesproces, og at det ville gå over,” siger Joshua. “Efter seks måneder aftog mine mareridt. Men andre symptomer har varet længere.”

Katastrofer støder vores retfærdighedsfølelse. Det fører til at nogle fejlagtigt giver Gud skylden. Der er mange der, ligesom Joshua, føler skyld over at have overlevet når så mange andre døde. Han siger: “Jeg tænker stadig på om jeg kunne have reddet flere. Jeg bliver trøstet af min tro på at Gud snart vil sørge for fuldstændig retfærdighed på jorden og rette op på alle de forfærdelige ting der er sket. Indtil da værdsætter jeg hver eneste dag jeg lever, og gør hvad jeg kan for at bevare livet.” – Åbenbaringen 21:4, 5.a