Øjenkontakt

VORE øjne kommunikerer. De røber vores stemninger og holdninger. De kan vise angst, overraskelse, medlidenhed eller kærlighed. De kan også give udtryk for tvivl eller sorg. En gammel mand sagde om de mange lidelser han og hans landsmænd har gennemgået: „Vi fortæller det med vore øjne.“

Nogle vil ligefrem danne sig en mening om os og om det vi siger, på grundlag af vores blik og hvor vi retter det hen. At se en anden venligt i øjnene vil i mange kulturer blive opfattet som et tegn på troværdighed. Omvendt vil mange tvivle på oprigtigheden eller kompetencen hos en der kigger på sine fødder eller på noget andet i stedet for at se på den han taler til. I andre kulturer vil man imidlertid betragte vedvarende øjenkontakt som noget uhøfligt, aggressivt eller udfordrende. Det gælder især når man taler med én af det andet køn eller med en rangsperson såsom en høvding. Nogle steder bliver det regnet for respektløst hvis man søger direkte øjenkontakt med en der er ældre end én selv.

Men de steder hvor det ikke vækker anstød, kan dét at se en anden i øjnene når man siger noget vigtigt, give ens udtalelse større vægt. Det kan blive betragtet som et tegn på at man er ærlig og overbevist om det man siger. Læg mærke til hvordan Jesus reagerede da hans disciple engang udtrykte stor forbavselse og sagde: „Hvem kan egentlig blive frelst?“ Vi læser: „Jesus så dem i øjnene og sagde til dem: ’For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.’“ (Matt. 19:25, 26) Bibelen nævner også at apostelen Paulus lagde nøje mærke til reaktionerne hos dem han talte til. Ved en lejlighed var der blandt hans tilhørere en mand der havde været lam fra fødselen. Apostelgerninger 14:9, 10 beretter: „Denne mand hørte efter mens Paulus talte, og da Paulus opmærksomt betragtede ham og så at han havde tro til at blive gjort rask, sagde han med kraftig stemme: ’Rejs dig og stå oprejst på dine fødder.’“

I forkyndelsen. Vær hjertelig og venlig når du henvender dig til folk i tjenesten på arbejdsmarken. Hvis det passer sig, kan du stille nogle tankevækkende spørgsmål for at komme i gang med en samtale om noget af fælles interesse. Og prøv da samtidig at få øjenkontakt, eller i det mindste at se på den anden på en venlig og respektfuld måde. Et varmt smil og øjne der udstråler din egen indre glæde, virker tiltalende. Det kan fortælle den anden meget om hvilken slags menneske du er, og hjælpe ham til at slappe mere af mens I taler sammen.

Læg også mærke til udtrykket i den andens øjne; det kan hjælpe dig til at forstå hvordan du skal gribe situationen an. Hvis han er vred eller ikke er interesseret, vil du sikkert kunne se det. Hvis han ikke kan forstå dig, ser du det uden tvivl også. Hvis han er ved at blive utålmodig, vil det også være tydeligt. Og hvis han er meget interesseret, vil du nok ikke være i tvivl om det. Udtrykket i hans øjne kan fortælle om du skal skifte tempo, anstrenge dig mere for at inddrage den anden i samtalen, afslutte samtalen — eller måske gå direkte over til at demonstrere et bibelstudium.

Hvad enten du forkynder offentligt eller leder et bibelstudium, bør du have god øjenkontakt med den du taler med, dog uden at være påtrængende. Hvis du hele tiden stirrer på den anden, virker det pinligt. (2 Kong. 8:11) Men se ham ofte i øjnene på en naturlig, venlig måde. I mange lande bliver det opfattet som udtryk for oprigtig interesse. Når du læser fra Bibelen eller en anden tekst, ser du selvfølgelig på den trykte side. Men indimellem kan du godt kort kigge op på den der lytter, for at understrege et punkt. Når du gør det med jævne mellemrum, kan du også se hvordan den anden reagerer på det du læser.

Måske er du genert og finder det derfor svært at se andre ind i øjnene; men giv alligevel ikke op. Hvis du gør en bevidst indsats for det, vil det efterhånden blive helt naturligt for dig, og det vil hjælpe dig til at kommunikere med andre på en mere virkningsfuld måde.

Når du holder foredrag. Bibelen nævner at Jesus, før han indledte sin Bjergprædiken, „så op på sine disciple“. (Luk. 6:20) Lær af hans eksempel. Hvis du skal holde et foredrag, se da ud på forsamlingen nogle få sekunder før du tager ordet. Mange steder vil dette indbefatte at du kan søge øjenkontakt med nogle i forsamlingen. Det lille ophold inden du begynder, kan hjælpe dig til at få nerverne lidt i ro. Det medvirker desuden til at publikum kan indstille sig på den stemning som din holdning eller dit ansigt bærer præg af. Det giver også tilhørerne lejlighed til at falde til ro og rette opmærksomheden mod dig.

Se på tilhørerne under dit foredrag. Se ikke kun på dem som gruppe betragtet, men prøv at se på enkeltpersoner. I næsten enhver forsamling vil man forvente at en offentlig taler har en vis øjenkontakt med sine tilhørere.

At se på publikum indebærer mere end at bevæge blikket fra side til side i fast rytme. Søg øjenkontakt med en person i forsamlingen, og henvend en sætning til vedkommende. Se derefter på en anden og sig en sætning eller to til ham. Du skal selvfølgelig ikke kigge så længe på nogen at det virker pinligt, og du skal heller ikke holde nogle få personer fanget af dit blik hele vejen igennem dit foredrag. Bliv ved med at udvælge nogle nye i salen. Og når du taler til én, så tal virkelig til den person, og mærk dig hvordan han reagerer, inden du flytter blikket til en anden.

Du bør have dine notater enten på talerstolen, i hånden eller i din bibel, sådan at du kan kigge ned i dem med en hurtig øjenbevægelse. Hvis du er nødt til at bukke hovedet for at se i notaterne, går det ud over kontakten med dit publikum. Vær både opmærksom på hvordan du kigger ned på papiret, og hvornår du gør det. Hvis du ser ned netop som du kommer til højdepunktet i foredraget, går du glip af tilhørernes reaktion, og samtidig mister din fremholdelse en hel del af sin virkning. Det er også uheldigt hvis du hele tiden skal se ned i notaterne, for så mister du kontakten med forsamlingen.

Når man kaster en bold hen til en anden, følger man den med øjnene for at se om den bliver grebet. Hver tanke i dit foredrag er som en bold du kaster ud til dine tilhørere. Griber de den? Det kan du se på deres reaktion — et nik, et smil, måske et blik med skærpet opmærksomhed. Når du opretholder en god øjenkontakt, vil du altid kunne se om dine tanker bliver „grebet“.

Hvis du får til opgave at læse op for menigheden, skal du da prøve at se ud på dem der lytter? Når det er Bibelen du læser op fra, kan det godt være at alle sidder og følger med i deres eget eksemplar, så måske vil de fleste ikke opdage om du kigger ud eller ej. Men det er alligevel godt at du gør det. Når du af og til ser ud på forsamlingen, vil du nemlig kunne se reaktionen på det du læser, og det vil gøre din oplæsning mere levende. Og hvis nogle blandt publikum ikke følger med i Bibelen, men måske er lidt åndsfraværende, kan øjenkontakt med oplæseren hente deres opmærksomhed tilbage til det der bliver oplæst. Du kan selvfølgelig kun kigge op et kort øjeblik ad gangen, og det bør ikke gøres sådan at du taber tråden i oplæsningen. Med tanke på dette er det bedst at du holder din bibel i hånden og holder hovedet højt i stedet for at sænke hagen ned mod brystet.

Af og til får nogle ældstebrødre til opgave at fremholde et manuskriptforedrag ved et stævne. For at kunne gøre det godt må de have erfaring, forberede sig grundigt og øve sig meget. Når der bruges et fuldt manuskript, er der selvfølgelig grænser for hvor meget øjenkontakt man kan have. Men hvis taleren har forberedt sig godt, skulle det være muligt for ham at se ud på forsamlingen fra tid til anden uden at tabe tråden. Det vil hjælpe ham til at fastholde tilhørernes opmærksomhed, og det vil hjælpe dem til at få størst muligt udbytte af de vigtige bibelske oplysninger han fremholder.