„Jeg vil mætte den trætte sjæl“

1. Hvilken velsignelse ser du især frem til i den nye verden?

„DEN nye verden.“ Hvad tænker du på når du hører disse ord? Tænker du på nogle af de bogstavelige velsignelser der er blevet lovet os, som for eksempel et fuldkomment legeme, rigeligt med sund mad, fredelige dyr eller trygge boligforhold? Du kan sikkert citere flere skriftsteder fra Bibelen som du bygger disse forventninger på. Der er imidlertid en velsignelse du ikke må overse: hvor godt du vil få det åndeligt og følelsesmæssigt. Uden den velsignelse ville der ikke være noget ved alt det andet.

2, 3. Hvilken særlig velsignelse kan vi forvente ifølge Jeremias’ skrifter?

² Da Gud lod Jeremias forudsige at jøderne ville vende tilbage fra Babylon, nævnte han hvilke følelser der ville fylde dem: „Du vil endnu en gang pynte dig med dine tamburiner og gå ud i de leendes dans.“ (Læs Jeremias 30:18, 19; 31:4, 12-14). Gud tilføjede noget meget opmuntrende: „Jeg vil mætte den trætte sjæl, og enhver sjæl som lider savn, vil jeg fylde.“ I NET Bible gengives dette løfte således: „Jeg vil fuldt ud opfylde de trættes behov og fuldt ud styrke sjælen hos dem der er uden kraft.“ — Jer. 31:25.

³ Sikke et løfte! Jehova sagde at han ville mætte den trætte og modløse, eller „fuldt ud opfylde“ hans behov. Og Gud holder altid hvad han lover. Jeremias’ skrifter giver os tillid til at vi også vil få vores behov opfyldt. Desuden giver de os indsigt i hvordan vi allerede nu kan blive opmuntret og være optimistiske. De viser også hvad vi kan gøre for at opmuntre og styrke andre der er trætte.

4. Hvorfor kan vi sætte os i Jeremias’ sted?

⁴ Dette løfte trøstede Jeremias, og det kan også trøste os. Hvorfor det? Husk hvad der blev sagt i kapitel 1 i denne bog — at Jeremias, ligesom Elias, var „et menneske med de samme svagheder som vi“. (Jak. 5:17) Lad os nu se på nogle få grunde til at Jeremias til tider kan have følt sig modløs og måske ligefrem deprimeret. Tænk også over hvordan du ville have det hvis du befandt dig i en lignende situation, og hvad der kunne gøre dig modløs. — Rom. 15:4.

5. Hvad kan have gjort Jeremias modløs?

⁵ Jeremias’ modløshed kan til dels have skyldtes forholdene i hans hjemby. Han voksede op i Anatot, en levitby der lå nogle få kilometer nordøst for Jerusalem. Jeremias har haft bekendte og måske også slægtninge i byen. Jesus sagde at en profet ikke nyder nogen ære på sin hjemegn, og det gjaldt også Jeremias. (Joh. 4:44) Indbyggerne i byen var ikke interesseret i Jeremias’ budskab og optrådte respektløst over for ham. Men det var ikke det hele. På et tidspunkt ’efterstræbte mændene fra Anatot Jeremias’ sjæl’. Truende sagde de: „Du må ikke profetere i Jehovas navn, hvis du ikke vil dø for vor hånd.“ Hvilken trussel fra naboer og muligvis slægtninge, der burde have stået på hans side! — Jer. 1:1; 11:21.

6. Hvordan kan beretningen om Jeremias og „mændene fra Anatot“ gavne os hvis vores kolleger eller andre modstår os?

⁶ Hvis du bliver udsat for pres fra naboer, skolekammerater, kolleger eller måske endda fra nogle i din familie, kan du finde trøst i den måde Jehova tog sig af Jeremias på. Dengang sagde Jehova at han ville ’hjemsøge’ dem i Anatot som modstod hans profet. (Læs Jeremias 11:22, 23). Denne forsikring hjalp Jeremias til at overvinde den modløshed han følte på grund af modstanden fra de lokale indbyggere. Senere ville Jehova „bringe ulykke over mændene fra Anatot“ — sådan som det også skete. Du kan være sikker på at Jehova ligeledes lægger mærke til det du kommer ud for. (Sl. 11:4; 66:7) Ved at du holder dig til Bibelens lære og gør det der er rigtigt, kan nogle modstandere måske stadig hjælpes til at undgå den ulykke der ellers vil ramme dem. — 1 Tim. 4:16.

HVAD DER KAN GØRE EN MODLØS

7, 8. Hvad blev Jeremias udsat for, og hvordan påvirkede det ham?

⁷ Jeremias blev ikke blot udsat for verbale trusler. I Jerusalem var der for eksempel en fremtrædende præst ved navn Pasjhur.a Da han hørte Jeremias udtale en profeti, „slog Pasjhur profeten Jeremias og satte ham i blokken“. (Jer. 20:1, 2) Her er der sandsynligvis tale om meget mere end en lussing. Nogle mener at Pasjhur lod Jeremias slå eller prygle med op til 40 slag. (5 Mos. 25:3) Alt imens Jeremias blev udsat for fysisk overlast, kan folk have hånet og spottet ham og måske endda spyttet på ham. Men ikke nok med det. Pasjhur satte også Jeremias i „blokken“ natten over. Det hebraiske ord der er brugt her, tyder på at kroppen blev forvredet og bøjet sammen. Ja, Jeremias blev tvunget til at tilbringe en pinefuld nat i denne blok.

⁸ Hvordan påvirkede alt dette Jeremias? Han sagde til Gud: „Jeg er blevet til latter dagen lang.“ (Jer. 20:3-7) Han fik endda den tanke at han ikke mere ville tale i Guds navn. Men som vi ved, kunne Jeremias ikke holde op med det. Det budskab han skulle forkynde, blev ’som en brændende ild lukket inde i hans knogler’, og han kunne ikke lade være med at tale i Jehovas navn. — Læs Jeremias 20:8, 9.

9. Hvordan kan vi have gavn af at tænke over det Jeremias kom ud for?

⁹ Vi kan have gavn af denne beretning hvis vi bliver udsat for ondsindet latterliggørelse, uanset om det er fra slægtninge, naboer, kolleger eller skolekammerater. Det skulle ikke komme bag på os hvis vi fra tid til anden føler os modløse på grund af en sådan modstand. Vi kunne også blive nedtrykte hvis vi udsættes for vold fordi vi holder fast ved den sande tilbedelse. Jeremias, der var et ufuldkomment menneske, blev påvirket af sådanne ting, og det samme kan vi blive. Vi må imidlertid ikke glemme at Jeremias med Jehovas hjælp genvandt sin glæde og frimodighed. Hans modløshed varede ikke ved, og det behøver vores heller ikke at gøre. — 2 Kor. 4:16-18.

10. Hvad fortæller Bibelen os om Jeremias’ følelser?

¹⁰ Fra tid til anden ændrede Jeremias’ sindsstemning sig, endda drastisk. Har du det også sådan nogle gange — at du det ene øjeblik er optimistisk og positiv, og det næste øjeblik føler dig nedslået og trist? Som et eksempel på den glæde Jeremias følte, kan vi lægge mærke til ordene i Jeremias 20:12, 13. (Læs). Efter alt det Jeremias havde været udsat for fra Pasjhurs side, var han lykkelig for at være blevet ’udfriet af de ondes hånd’. Undertiden har du sikkert også haft lyst til at juble af glæde, ja, „synge for Jehova“, måske fordi du var blevet udfriet af en prøvelse, eller fordi du havde oplevet noget godt i dit liv eller i den kristne tjeneste. I sandhed en dejlig følelse! — Apg. 16:25, 26.

11. Hvad bør vi huske angående Jeremias hvis vi af og til er modløse?

¹¹ Eftersom vi er ufuldkomne, kan vores sindsstemning eller humør også ændre sig. Jeremias havde først udbrudt: „I skal synge for Jehova!“ Men senere følte han sig dybt fortvivlet, og han græd måske. (Læs Jeremias 20:14-16). Han var så langt nede at han spekulerede på om det i det hele taget havde nogen værdi at han var blevet født! I denne triste tilstand sagde han at den mand der havde bekendtgjort hans fødsel, fortjente at lide samme skæbne som Sodoma og Gomorra. Men her er der noget vi skal lægge mærke til: Blev Jeremias ved med at være fortvivlet? Gav han op og tænkte at han bare måtte affinde sig med at være modløs? Nej. Han må have gjort en indsats for at overvinde sin nedtrykthed, og det lykkedes. Læg mærke til hvad der derefter fortælles i Jeremias’ Bog. Den anden Pasjhur, som var fyrste, kom på kong Zedekias’ vegne til Jeremias for at rådspørge ham angående babyloniernes belejring af Jerusalem. I stedet for at vige tilbage forkyndte Jeremias modigt Jehovas domsbudskab uden at lægge skjul på hvad udfaldet ville blive. (Jer. 21:1-7) Ja, Jeremias holdt sig aktiv som profet!

12, 13. Hvad kan vi gøre hvis vi oplever perioder med nedtrykthed?

¹² Når Guds tjenere i dag bliver nedtrykte, kan det undertiden have en fysisk årsag — måske hormonale forandringer eller en biokemisk ubalance — og en læge har måske nogle forslag til hvad man kan gøre for at begrænse disse udsving. (Luk. 5:31) Det er dog ikke unormalt at vi nogle gange er i godt humør og andre gange i dårligt humør. De fleste negative følelser skyldes sikkert at vi er ufuldkomne og lever i en ufuldkommen verden. De kan opstå fordi man er træt, eller fordi man har mistet en man holder af. Hvis vi oplever det, kan vi tænke på at Jeremias i perioder var nedtrykt og alligevel havde Guds godkendelse. Det kan være nødvendigt at vi ændrer vores vaner så vi får mere hvile, eller giver os selv tid til at komme os efter et smerteligt tab. Men det er yderst vigtigt at vi bliver ved med at overvære møderne og regelmæssigt deltager i andre teokratiske aktiviteter. På den måde vil vi kunne bevare ligevægten og fortsat finde glæde ved at tjene Gud. — Matt. 5:3; Rom. 12:10-12.

¹³ Uanset om det kun er en gang imellem du føler dig nedtrykt, eller det er noget du oplever ofte, kan det Jeremias erfarede, være til opmuntring for dig. Som nævnt var han til tider langt nede. Men det fik ham ikke til at vende sig bort fra den Gud som han elskede og tjente trofast. Når hans modstandere gengældte godt med ondt, vendte han sig til Jehova og stolede helt på ham. (Jer. 18:19, 20, 23) Lad os være besluttede på at efterligne Jeremias. — Klages. 3:55-57.

VIL DU STYRKE „DEN TRÆTTE SJÆL“?

14. Hvordan blev Jeremias især styrket?

¹⁴ Det er værd at lægge mærke til hvordan Jeremias blev styrket, og hvordan han selv styrkede andre ’trætte sjæle’. (Jer. 31:25) Det var især Jehova der styrkede Jeremias. Tænk på hvor opbyggende det ville have virket hvis Jehova sagde til dig: „Se, jeg har i dag gjort dig til en befæstet by . . . Og de skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig’, lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig’.“ (Jer. 1:18, 19) Det var ikke uden grund at Jeremias kaldte Jehova for „min styrke og min fæstning, og mit tilflugtssted på trængselens dag“. — Jer. 16:19.

15, 16. Hvad kan vi lære af den måde Jehova styrkede Jeremias på?

¹⁵ Læg mærke til at Jehova sagde til Jeremias: „Jeg er med dig.“ Det kan give os en idé om hvad vi kan gøre når nogen har behov for at blive styrket. Et er at vide at en trosfælle eller måske en slægtning har dette behov, noget andet er at gøre noget for at opfylde det. Den måde Jehova hjalp Jeremias på, vil mange gange også være den bedste måde vi kan hjælpe andre på, nemlig ved at være hos dem. På et tidspunkt kan man så sige nogle opmuntrende ord, uden dog selv at tale hele tiden. Det vil sikkert være til større opmuntring at vi bruger få men trøstende og opbyggende ord. Det vi siger, behøver ikke at være særlig velformuleret. Vi skal blot udtrykke os i enkle vendinger der vidner om vores interesse, omsorg og kærlighed. Sådanne ord kan gøre underværker. — Læs Ordsprogene 25:11.

¹⁶ Jeremias bad: „Jehova, husk mig og vend din opmærksomhed mod mig.“ Hvad skete der så? Profeten fortæller: „Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem, og dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte.“ (Jer. 15:15, 16) Dem vi gerne vil opmuntre, har uden tvivl også brug for at vi viser dem kærlig opmærksomhed. Den opmuntring vi kan give, kan ganske vist ikke måle sig med den Jehova kan give. Men vi kan nævne nogle tanker fra Guds ord. En sådan oprigtig og kærlig opmuntring, bygget på Bibelen, vil styrke dem der er modløse. — Læs Jeremias 17:7, 8.

17. Hvad kan vi lære af det Jeremias gjorde i forbindelse med Zedekias og Johanan?

¹⁷ Jeremias blev styrket af Jehova. Men han var også selv med til at styrke andre. Hvordan gjorde han det? På et tidspunkt fortalte kong Zedekias ham om sin frygt for de jøder der havde allieret sig med babylonierne. Jeremias styrkede kongen og opfordrede ham til at adlyde Jehova, for så ville det gå ham godt. (Jer. 38:19, 20) Efter at Jerusalem var faldet og der kun var en rest af jøderne tilbage i landet, overvejede Johanan, en af øversterne for kampstyrkerne, at føre folket til Ægypten. Men først spurgte han Jeremias til råds. Profeten lyttede til Johanan og bad så til Jehova. Senere overbragte han det opmuntrende svar fra Jehova, idet han sagde at det ville gå dem godt hvis de fulgte Jehovas anvisninger om at blive i landet. (Jer. 42:1-12) I begge tilfælde lyttede Jeremias før han talte. Hvis vi skal kunne styrke andre, er det meget vigtigt at vi lytter til dem. Lad dem fortælle hvordan de har det. Lyt til det der bekymrer dem, og det der går dem på. Sig noget opmuntrende når det er på sin plads. Vi kan ganske vist ikke overbringe en åbenbaring fra Gud til dem der trænger til opmuntring, men vi kan medtage styrkende tanker fra Guds ord, tanker der fokuserer på det fremtiden vil bringe. — Jer. 31:7-14.

18, 19. Hvad viser beretningerne om rekabitterne og Ebed-Melek med hensyn til det at styrke andre?

¹⁸ Hverken Zedekias eller Johanan tog imod det opmuntrende budskab Jeremias overbragte, og i dag kan der også være nogle der ikke umiddelbart ser ud til at reagere positivt på det vi siger. Det skal vi ikke lade os slå ud af. Der var andre der reagerede positivt på Jeremias’ ord, og der er sandsynligvis også mange der vil tage imod det vi siger. Tænk på rekabitterne, en gruppe kenitter der i mange år havde stået på venskabelig fod med jøderne. Deres forfader Jonadab havde blandt andet pålagt dem at de som udlændinge ikke måtte drikke vin. Da babylonierne angreb, bragte Jeremias rekabitterne ind i et af templets spiserum. På Guds befaling stillede Jeremias vin frem for dem. Men af respekt for deres forfader og i modsætning til Israels troløshed var rekabitterne lydige og ville ikke drikke vinen. (Jer. 35:3-10) Gennem Jeremias roste Jehova dem og gav dem et løfte for fremtiden. (Læs Jeremias 35:14, 17-19). Det er et eksempel vi kan følge når vi vil opmuntre andre: oprigtigt rose dem når som helst det er muligt.

¹⁹ Jeremias styrkede også Ebed-Melek, en ætiopier der øjensynlig tjente ved kong Zedekias’ hof. Judas fyrster havde uretmæssigt kastet Jeremias i en dyndfyldt cisterne og overladt ham til at dø der. Ebed-Melek appellerede til kong Zedekias, som bemyndigede ham til at redde Jeremias. Og det gjorde han, selvom han risikerede at blive udsat for voldelig modstand. (Jer. 38:7-13) Det har sikkert gjort fyrsterne fjendtligt stemt over for Ebed-Melek, og han kan derfor have været bange for hvad der ville ske med ham. Jeremias forholdt sig ikke blot tavs i håb om at Ebed-Melek selv ville overvinde sin frygt. Han styrkede derimod Ebed-Melek og fortalte ham at Gud ville velsigne ham. — Jer. 39:15-18.

20. Hvad bør vi ønske at gøre for vores brødre, både de unge og de ældre?

²⁰ Ja, i Jeremias’ Bog finder vi enestående eksempler på hvordan vi kan gøre det apostelen Paulus opfordrede brødrene i Thessalonika til at gøre: „Bliv . . . ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden.“ Og han tilføjede: „Vor Herre Jesu Kristi ufortjente godhed være med jer.“ — 1 Thess. 5:11, 28.