ATALJA

(Atalʹja).

1. Dronning i Juda, datter af kong Akab af Israel og hans hustru Jesabel, og sønnedatter af Omri. (2Kg 8:18, 26) Hun var søster til kong Joram af Israel, og hel- eller halvsøster til Akabs øvrige 70 sønner, der alle blev dræbt på Jehus befaling. (2Kg 3:1, 2; 10:1-9) Atalja blev af politiske grunde gift med Josafat af Judas ældste søn, Joram. (2Kg 8:25-27; 2Kr 18:1) Hun blev moder til Ahazja, der senere blev konge af Juda.

Atalja slægtede sin moder på idet hun æggede sin mand, Joram, til at gøre hvad der var ondt i Jehovas øjne i de otte år han regerede. (1Kg 21:25; 2Kr 21:4-6) Ligesom sin moder udgød hun også uskyldigt blod i mængde. Da hendes ugudelige søn Ahazja døde efter kun ét år på tronen, dræbte hun alle andre som var af kongelig æt, undtagen Ahazjas lille søn Joasj, som var blevet skjult af ypperstepræsten og hans hustru, der var faster til barnet. Derefter besteg Atalja selv tronen og regerede i seks år, fra ca. 905 til 899 f.v.t. (2Kr 22:11, 12) Hendes sønner havde plyndret Jehovas tempel for alle de hellige ting og ofret dem til Ba’al. — 2Kr 24:7.

Da Joasj var syv år gammel, førte den gudfrygtige ypperstepræst Jojada ham ud fra skjulestedet og kronede ham som den retmæssige arving til tronen. Så snart Atalja hørte folkelarmen, skyndte hun sig til templet, og da hun så hvad der foregik, råbte hun: „Sammensværgelse! Sammensværgelse!“ Ypperstepræsten Jojada befalede at hun skulle føres uden for templets område. Ved hesteindgangen til kongepaladset blev hun derefter dræbt. Hun var muligvis den sidste der var tilbage af Akabs afskyelige hus. (2Kg 11:1-20; 2Kr 22:1–23:21) Følgende ord viste sig at holde stik: „Intet af hvad Jehova har udtalt mod Akabs hus, falder til jorden.“ — 2Kg 10:10, 11; 1Kg 21:20-24.

2. En benjaminit af Jerohams hus som boede i Jerusalem. — 1Kr 8:26-28.

3. Fader til en der vendte tilbage til Jerusalem sammen med Ezra i 468 f.v.t.; af Elams slægt. — Ezr 8:1, 7.