JOJADA

(Joʹjada) [måtte Jehova kende].

„Jojada“ er den sammentrukne form af „Jehojada“ (hebr.: Jehōjadha‛ʹ), som forekommer i den hebraiske masoretiske tekst for nr. 1-4 nedenfor, mens den korte form på hebraisk (Jōjadha‛ʹ) bruges om nr. 5 og 6.

1. Fader til den Benaja der næsten altid identificeres som „Benaja, Jojadas søn,“ og som var en af Davids vældige krigere og blev Salomons hærfører. (2Sa 23:8, 20, 22, 23; 1Kg 2:35) Jojada selv var en overordnet præst. Han kaldes „fører for Arons sønner“ og var blandt dem der kom til David i Hebron for at gøre ham til konge over hele Israel. — 1Kr 27:5; 12:27, 38.

2. En af kong Davids rådgivere, sandsynligvis sønnesøn af nr. 1. — 1Kr 27:33, 34.

3. Ypperstepræst mens Joram, Ahazja, Atalja og Joasj herskede i Juda. Gift med kong Jorams datter Josjeba, også kaldet Josjabat (det eneste registrerede tilfælde hvor en ypperstepræst har giftet sig ind i kongefamilien). Jojada er især kendt for at have styrtet dronning Atalja og fremmet den sande tilbedelse i Juda. Efter at Ataljas regerende søn, Ahazja, var blevet dræbt, ombragte hun alle af kongelig æt i Judas hus og besteg selv tronen. Josjeba, som var søster til Ahazja (men ikke nødvendigvis datter af Atalja), tog imidlertid Ahazjas spæde søn, Joasj, og holdt ham skjult i seks år. I det syvende år sikrede Jojada sig støtte hos levitterne, hos hundredførerne for den kariske livvagt og for løberne samt hos overhovederne for Israels fædrenehuse, hvorefter han førte Joasj frem og lod ham udråbe til konge. Da Atalja kom til, befalede han at hun skulle føres uden for tempelområdet og dræbes. — 2Kg 11:1-16; 2Kr 22:10–23:15.

Derefter tøvede Jojada ikke med at fremme tilbedelsen af Jehova. Han fornyede Israels pagtsforhold til Jehova, hvorpå folket rev ba’alshuset ned og tilintetgjorde dets altre, gudebilleder og præsteskab. Da dette var sket, indførte Jojada på ny tempeltjenesten i fuldt omfang. Han øvede en god indflydelse på den unge kong Joasj, og sammen istandsatte de templet og lavede forskellige redskaber til Jehovas hus. Da Jojada døde i en alder af 130 år, viste man ham den usædvanlige ære at begrave ham sammen med kongerne fordi „han havde handlet vel i Israel og i forbindelse med den sande Gud og hans hus“. Desværre døde hans gode indflydelse sammen med ham, for Joasj begyndte nu at høre på Judas fyrster og at vende sig bort fra Jehova, endda i en sådan grad at han gav ordre til at dræbe Jojadas søn Zekarja, som havde irettesat det troløse folk. — 2Kg 11:17–12:16; 2Kr 23:16–24:22.

4. En præst på Jeremias’ tid hvis stilling blev overtaget af Zefanja, Ma’asejas søn. — Jer 29:24-27.

5. En søn af Pasea; han var med til at reparere Den Gamle Bys Port da Jerusalems mur blev genopbygget under Nehemias’ ledelse. — Ne 3:6.

6. En oldesøn af Jesjua og fader til Johanan (Jonatan) i den ypperstepræstelige slægtslinje efter landflygtigheden. (Ne 12:10, 11, 22) En af Jojadas sønner besmittede sig selv og præstedømmet ved at gifte sig med en datter af horonitten Sanballat. Derfor jog Nehemias ham bort. — Ne 13:28, 29.