BA’ALAT-BE’ER

(Baʹalat-Beʹer) [brøndens herskerinde (ejerinde)].

En simeonitisk enklaveby i Judas stammeområde, også kaldet „Rama i Negeb“. (Jos 19:1, 8) Det er øjensynlig den samme som den der kaldes Ba’al i 1 Krønikebog 4:33, og måske den samme som den der kaldes „Ramot i Negeb“ i 1 Samuel 30:27. Sådan som byen omtales, må den have ligget syd for Be’er-Sjeba og altså i Negebområdet.