NEGEB

(Neʹgeb) [syd].

Det hebraiske ord næʹghæv menes at være afledt af et rodord der betyder „at være udtørret“, og det betegner ofte det ørkenlignende område syd for Judas bjergland. Næʹghæv kom også til at betyde „syd“, og det bruges om en sydside (4Mo 35:5), en sydgrænse (Jos 15:4) og en sydlig port (Ez 46:9). I nogle oversættelser skelner man ikke mellem den geografiske betegnelse og verdenshjørnet, med nogle forvirrende gengivelser til følge. Et eksempel herpå findes i 1 Mosebog 13:1, hvor nogle oversættelser gengiver næʹghæv med „syden“ (AS, KJ, Le) eller „Sønden“ (GD, Ka), så man får det indtryk at Abraham drog mod syd ud af Ægypten, mens han i virkeligheden gik mod nord gennem Negeb til Betel. Dette problem er dog blevet løst i mange nyere oversættelser. — DA31, DA92, JB, NV.

Topografi. I gammel tid har Negeb efter alt at dømme omfattet et område der strakte sig fra Be’er-Sjeba i nord til Kadesj-Barnea i syd. (1Mo 21:14; 4Mo 13:17, 22; 32:8) Profeten Esajas beskriver egnen som et land med hårde vilkår, et tilholdssted for løver, pantere og slanger. (Es 30:6) I den nordlige del findes nogle steder kilder, brønde og damme, og tamarisken er et af de få træer der kan trives dér. (1Mo 21:33) Sydvest for Be’er-Sjeba ligger to små områder og et større område med sandklitter. En stor del af Negeb er en højslette beliggende 450-600 m over havets overflade. Nogle af de højeste punkter rejser sig til en højde af 1050 m. Syd og øst for Be’er-Sjeba er der en række forrevne øst-vestgående højderygge.

Historie. De mange cisterner, terrassemure og ruiner af byer der er fundet i Negeb, tyder på at området i gammel tid gav livsgrundlag for en anselig befolkning. Her fandt patriarkerne Abraham og Isak græsning til deres store hjorde. (1Mo 13:1, 2; 20:1; 24:62) På Abrahams tid drog Elams konge Kedorlaomer og hans tre allierede mod indbyggerne i Negeb og besejrede dem. — 1Mo 14:1-7.

Århundreder senere sendte Moses israelitiske spioner ind i det forjættede land fra Negeb, som på det tidspunkt var beboet af amalekitterne. (4Mo 13:17, 22, 29) Under Josuas ledelse blev alle Negebs indbyggere besejret (Jos 10:40; 11:16), og byer i dette område blev indlemmet i Simeons stammeområde. (Jos 19:1-6) Nomadefolket kenitterne, der var beslægtet med Moses gennem hans hustru, bosatte sig også i Negeb. (Dom 1:16; jf. 1Sa 15:6, 7.) Israelitterne bevarede øjensynlig ikke kontrollen over området. I årenes løb havde de gentagne sammenstød med kana’anæerne i Negeb, især med amalekitterne. (Dom 1:9; 6:3; 1Sa 15:1-9; 30:1-20) David gjorde indfald hos gesjuritterne, girzitterne og amalekitterne i Negeb fra byen Ziklag, som filisterkongen Akisj havde givet ham. (1Sa 27:5-8) Det var åbenbart først efter at David var begyndt at herske som konge, og efter at han havde besejret edomitterne, at Israel fik det fulde herredømme over Negeb. (2Sa 8:13, 14) Senere byggede kong Uzzija af Juda åbenbart tårne og udhuggede cisterner i dette område. — 2Kr 26:10.

Efter at Jerusalem var blevet ødelagt af babylonierne, forudsagde Obadias at israelitterne ville blive ført tilbage til deres land, Negeb indbefattet. — Ob 19, 20.

[Illustration på side 408]

Negeb (det sydlige Juda) er i det store og hele et øde område, men gav engang livsgrundlag for en anselig befolkning