BALAK

(Baʹlak) [han har lagt øde].

Zippors søn; ba’alsdyrker og konge af Moab i det 15. århundrede f.v.t. Da moabitterne så hvad Israel havde gjort ved amoritterne, blev de grebet af frygt og „følte dyb rædsel“. Sammen med midjanitterne sendte Balak bud efter Bileam i byen Petor ved Eufratfloden for at han skulle komme og forbande Israel ved „onde magter“, hvorved de håbede at opnå en militær fordel. (4Mo 23:21) „Se!“ lød Balaks ord. „[Israel] har dækket jorden så langt øjet rækker, og er ved at bosætte sig lige foran mig.“ Først afslog Bileam at tage med, men efter at Balak havde sendt en delegation af mere ansete fyrster til ham og havde forhøjet sit tilbud, indvilligede den begærlige profet med Jehovas tilladelse. Da han kom til bredden af Arnonfloden, bebrejdede Balak ham med ordene: „Hvorfor kom du ikke [straks] til mig? Er jeg ikke virkelig i stand til at vise dig ære?“ — 4Mo 22:2-37.

Balak førte Bileam til tre udsigtspunkter hvorfra man kunne se Israels lejr. Hvert sted udførtes den samme offerhandling: Balak fik besked på at bygge syv altre hvorpå der blev ofret syv tyre og syv væddere. Men hver gang endte det med at Bileam velsignede israelitterne i stedet for at forbande dem. — 4Mo 22:41–24:9; Mik 6:5.

Da sagen tog denne vending, „blussede Balaks vrede op mod Bileam“. Idet han slog hænderne sammen i raseri, udbrød han: „Jeg tilkaldte dig for at du skulle udtale en forbandelse over mine fjender, men se, du har vedholdende velsignet dem tre gange nu. Og nu, forføj dig bort til dit sted.“ Inden profeten fra Petor tog af sted, forudsagde han imidlertid at der ville fremtræde en „stjerne“ (nemlig Messias) fra Jakob. — 4Mo 24:10-17; Jos 24:9, 10; Dom 11:25.

Af de efterfølgende begivenheder fremgår det at Bileam også „lærte Balak at lægge en snublesten for Israels sønner, nemlig den at spise noget der var ofret til afguder og at begå utugt“. — Åb 2:14; 4Mo 25:1-18.