BANI

(Baʹni) [af en rod der betyder „at bygge“].

1. En levit af Meraris slægt og en af forfædrene til den Etan som David indsatte til at udføre tempeltjeneste. — 1Kr 6:31, 44, 46.

2. En af Davids vældige krigere, en gadit. — 2Sa 23:36.

3. En efterkommer af Juda gennem Perez; hans efterkommere boede i Jerusalem efter landflygtigheden. (1Kr 9:3, 4) Det er muligt at dette familieoverhoved er identisk med nr. 4 og 5, eller med nr. 4 og 6.

4. Et familieoverhoved hvis efterkommere, over 600 i tal, vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel. (Ezr 2:1, 10) I Nehemias 7:15 kaldes han Binnuj. — Se nr. 3.

5. Et familieoverhoved der på Ezras tid havde seks efterkommere som sendte deres fremmede hustruer og sønner bort. Ikke den samme som nr. 6. — Ezr 10:29, 44; se nr. 3.

6. Et familieoverhoved der på Ezras tid øjensynlig havde 12 efterkommere som sendte deres fremmede hustruer og sønner bort. Ikke den samme som nr. 5. — Ezr 10:34, 44; se nr. 3.

7. En levit hvis søn Rehum var med til at istandsætte Jerusalems mur i 455 f.v.t. Jf. nr. 8-10, 12. — Ne 3:17.

8. En levit der hjalp Ezra med at oplæse og forklare Loven for folket. — Ne 8:7; 9:4, 5; se nr. 7.

9. Den anden af to levitter ved navn Bani som stod på forhøjningen ved den offentlige bekendelse af Israels synder i 455 f.v.t. — Ne 9:4.

10. En levit der enten selv eller repræsenteret ved en efterkommer beseglede den „bindende aftale“ sammen med Nehemias. — Ne 9:38; 10:13.

11. Et af „folkets overhoveder“ der enten selv eller repræsenteret ved en efterkommer beseglede den „bindende aftale“ sammen med Nehemias. — Ne 9:38; 10:14.

12. En levit der nedstammede fra Asaf, og hvis søn Uzzi førte tilsyn med levitterne i Jerusalem på Nehemias’ tid. — Ne 11:22; se nr. 7.