BINNUJ
(Binʹnuj) [kortform af Benaja, der betyder „Jehova har bygget“].
1. En mand i Israel hvis efterkommere, der talte over 600, vendte tilbage til Jerusalem i 537 f.v.t. (Ne 7:6, 7, 15) I Ezra 2:10 kaldes han Bani.
2. En levit som vendte tilbage sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t. (Ne 12:1, 8) Det var uden tvivl hans søn, Noadja, der var med til at tage sig af de tempelredskaber som Ezra bragte med tilbage til templet i Jerusalem i 468 f.v.t. — Ezr 8:33.
3. En af „Pahat-Moabs sønner“ som på Ezras opfordring sendte deres fremmede hustruer og sønner bort. — Ezr 10:30, 44.
4. En israelit hvis „sønner“ på Ezras opfordring sendte deres fremmede hustruer og sønner bort. — Ezr 10:38, 44.
5. Henadads søn; en israelit som var med til at restaurere Jerusalems mur på Nehemias’ tid. (Ne 3:24) Han er måske den samme som nr. 6.
6. En af levitten Henadads sønner. Muligvis forfader til en af dem der var med til at besegle den „bindende aftale“ på Nehemias’ tid; i så fald kan han være den samme som nr. 2. (Ne 9:38; 10:1, 9) Hvis det derimod var Binnuj selv der skrev under, og ikke en af hans efterkommere, kan han have været den samme som nr. 5. Han kan også blot have været en anden person af samme navn.