BERAKA

(Beraʹka) [velsignelse].

1. En af de vældige krigere af Benjamins stamme, en dygtig bueskytte, som sluttede sig til David i Ziklag. Det var mens David endnu havde begrænset råderum på grund af Saul. — 1Kr 12:1-3.

2. En lavning i Juda beliggende mellem Betlehem og Hebron. Den identificeres i dag med Wadi el-‛Arrub, og det oprindelige navn synes bevaret i det nærliggende Khirbet Bereikut (Berakhot). Denne dal løber øst-vest og forbinder Judas bjergland med ørkenområdet vest for Salthavet.

Efter sin mirakuløse sejr over Ammons, Moabs og Edoms forenede styrker samlede Josafat folket i denne lavning for at velsigne Jehova; heraf navnet Berakalavningen, idet Beraka betyder „velsignelse“. — 2Kr 20:26.