BERENIKE

(Bereniʹke) [af en rod der betyder „at sejre“].

Datter af Herodes Agrippa I og hans hustru Kypros; født omkring år 28; søster til Mariamne III, Drusilla og Herodes Agrippa II. (Se HERODES, 4.) Berenike og hendes broder Agrippa besøgte landshøvdingen Festus i Cæsarea i år 58, hvor de på Festus’ indbydelse kom „med pomp og pragt og gik ind i audienssalen sammen med såvel militærtribuner som fremtrædende mænd fra byen“. Den fængslede Paulus blev så ført ind og fik lov til at fremføre sit magtfulde og velformulerede forsvar for disse højtstående personer. — Apg 25:13, 23; 26:1-30.

Hun blev i en meget ung alder gift med Markus, søn af Alexander Lysimachos. Efter Markus’ død blev hun gift med sin farbroder Herodes, konge af Chalkis. Med ham fik hun to sønner før han døde i år 48. Derefter levede hun sammen med sin broder indtil der gik rygter om at de havde et incestuøst forhold. Derfor giftede hun sig med Polemon, konge i Kilikien, efter at han havde konverteret til jødedommen. Hun forlod ham imidlertid snart og levede igen sammen med sin broder. Det var på den tid hun og Agrippa kom til Cæsarea.

I år 65 satte Berenike sit liv på spil for at forsvare jøderne mod Florus, der skabte uro og tilskyndede til blodsudgydelser i Jerusalem. Senere sværgede hun og hendes bror, ligesom mange andre, troskab over for den romerske kejser Vespasian. Kejserens søn Titus tog på et tidspunkt Berenike med til Rom for at gifte sig med hende selvom hun var ti år ældre end ham. Men fordi den romerske befolkning protesterede mod udsigten til at få en jødisk dronning, afbrød han forholdet.