BEZER
(Beʹzer).
1. [muligvis: kostbar malm]. En af „Zofas sønner“ af Asers stamme. — 1Kr 7:30, 36, 37.
2. [utilgængeligt sted]. En af de tre levitiske tilflugtsbyer der lå øst for Jordan, hovedsagelig til brug for Rubens stamme. (5Mo 4:41-43; Jos 20:8; 21:36; 1Kr 6:78) Der siges at den lå „på højsletten“, „ved Jeriko, øst for Jordan, . . . i ørkenen“. Bezer identificeres i almindelighed med det nutidige Umm el-‛Amad, der ligger på højsletten 19 km syd for Rabba (i Ammon). Den nævnes på Mesjastelen som en af de byer kong Mesja af Moab indtog og befæstede under sit oprør mod Israel efter kong Akabs død omkring 920 f.v.t. — 2Kg 3:5.