Mesjastenen

„KONG Mesja af Moab drev kvægavl og svarede Israels konge en afgift på 100000 lam og ulden af 100000 vædre. Men efter Akabs død faldt Moabs konge fra Israels konge.“ (2 Kong. 3:4, 5) Moabitterkongen Mesjas oprør bekræftes ikke alene af Bibelen men også af et gammelt dokument, af en indskrift på en stenstøtte, der kaldes Mesjastenen eller Moabstenen. Indskriften er affattet på et sprog som ikke afviger meget fra Bibelens hebraisk. Stenen blev rejst til minde om blandt andet dette oprør. Den blev fundet i 1868 inde i selve det gamle Moab. I Archaeology and the old Testament skriver James B. Pritchard om den:

● „Et ret iøjnefaldende tillæg til den bibelske historie stammer fra en kana’anæisk inskription på den såkaldte Moabsten, der blev opdaget for halvfems år siden i den arabiske landsby Dhiban i Transjordanien, omtrent halvvejs nede på Det døde Havs østside. . . . Den berømte sten af sort basalt beretter om kong Mesja af Moabs krige og byggeforetagender. . . . Teksten, som indeholder fireogtredive linjer, begynder med moabitterkongen Mesjas temmelig pralende opremsning af sine sejre over Israels konger af Omris hus. . . .

● Mesja opfattede fjendens, Israels, krigsheld som et varsel om at hans egne guder var vrede på Moab: ’Omri, Israels konge, ydmygede Moab i mange år, thi Kemosj var vred på landet. Og hans søn efterfulgte ham, og også han sagde: „Jeg vil ydmyge Moab.“ Således talte han i min tid, men jeg har sejret over ham og hans hus, så Israel er gået under for stedse.’

● Mesja [sagde at han] modtog befaling til at gå i krig af sin gud Kemosj. Da hans gud gav ham sejren, ’lagde han band på’ — indskriftens udtryk er det samme som forekommer i den hebraiske beretning hvor Josua lagde band på byttet fra Jeriko for Jahve — alle indbyggerne i Nebo for sin gud Asjtar — Kemosj. Indtagelsen af Nebo beskriver Mesja således: ’Og Kemosj sagde til mig: „Drag ud og tag Nebo fra Israel.“ Så drog jeg af sted om natten og kæmpede imod det fra daggry til kvæld, indtog det og dræbte alle, syv tusinde mænd, drenge, kvinder, piger og trælkvinder, for jeg lagde band på dem for guden Asjtar-Kemosj. Og jeg tog derfra Jahves [Jehovas] . . ., og bar dem frem for Kemosj.’ I denne korte passage forekommer, som den eneste gang uden for selve Palæstina, navnet på Israels gud, Jahve [Jehova].“

● Moabs konge tog sandelig munden fuld. Hans pralende udtalelser giver måske det indtryk at Moabs falske gud Kemosj sejrede over den sande Gud Jehova. Men Mesjastenen fortier nogle kendsgerninger. Efter Mesjas oprør hvervede kong Joram af Israel kong Josafat af Judas hær til et krigstogt imod Moab. De allierede styrker var næsten ved at gå til grunde i ørkenen fordi de manglede vand. I den kritiske time hidkaldte Josafat profeten Elisa. Elisa forklarede at Jehova kun ville træde hjælpende til i krigen mod Moab for Josafats skyld. Elisa fortalte Israels konge: „Så sandt Hærskarers [Jehova] lever, for hvis åsyn jeg står: Var det ikke for kong Josafat af Judas skyld, ville jeg ikke se til dig eller værdige dig et blik!“ Jehova ville sørge for vand til hæren, sagde Elisa. „Dog tykkes dette [Jehova] for lidet, han vil også give Moab i Eders hånd.“ Som Jehova havde lovet, led moabitterne et ydmygende nederlag. — 2 Kong. 3:14, 18.

● Den falske gud Kemosj formåede ikke at frelse Moab, og kong Mesjas indskrift på Mesjastenen kan ikke skjule at Jehova sejrede over Moab. I Bibelen står adskillige profetier der er rettet mod Moab, og historien bevidner at de er gået i opfyldelse. Jeremias udtalte: „Moab er ødelagt og ikke mer et folk, fordi det hovmodede sig mod [Jehova].“ Hvilket kong Mesja i sandhed gjorde med sin indskrift på stenstøtten. Og Zefanias profeterede: „Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers [Jehova], Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, ammoniterne som Gomorra, jord for nælder, et salthul, ørken til evig tid. . . . Dette skal times dem for deres hovmod, fordi de hånede Hærskarers [Jehovas] folk og gjorde sig store over for det.“ — Jer. 48:42, 46; Zef. 2:9, 10.