BITYNIEN

(Bityʹnien).

En romersk provins i det nordlige Lilleasien, beliggende i et område der i dag svarer til den nordvestlige del af Tyrkiet, og som strækker sig mod øst fra Istanbul, langs Sortehavets sydkyst. På Paulus’ anden missionsrejse forsøgte han og Silas, efter at Timoteus havde sluttet sig til dem i Lystra, at rejse til Bitynien, men „Jesu ånd tillod dem det ikke“. (Apg 16:7) Området nævnes ikke blandt de steder hvor apostlene forkyndte, men åbenbart fandtes der kristne her da Peter skrev sit første kanoniske brev omkring år 62-64. (1Pe 1:1) Det fremgår af den brevveksling som Plinius den Yngre, der var statholder i Bitynien i begyndelsen af det 2. århundrede, havde med den romerske kejser Trajan, at der på den tid var talrige kristne i provinsen, idet han fortæller at kristendommen havde bredt sig „ikke blot til byerne, men også til landsbyer og bondelandet“. — Plinius’ breve, København 1966, X bog, 96. brev, 9.