BUNNI

(Bunʹni) [kortform af Benaja, der betyder „Jehova har bygget“].

1. En levit hvis efterkommer ved lodkastning blev udvalgt til at bo i Jerusalem efter at muren var blevet genopbygget af Nehemias. — Ne 11:1, 15.

2. En førende levit på Ezras og Nehemias’ tid; en af dem der på levitternes forhøjning angerfuldt „råbte med høj røst til Jehova“. — Ne 9:4.

3. Et af „folkets overhoveder“ — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som var med til at besegle den troskabspagt som Nehemias havde forordnet. — Ne 10:1, 14, 15.