KONANJA

(Konanʹja) [Jehova har grundfæstet].

1. Den levit der stod for bidragene til tempeltjenesten under Ezekias’ regering. — 2Kr 31:4, 12, 13.

2. En levitisk øverste blandt dem der gavmildt gav får, geder og hornkvæg som bidrag til den store påskehøjtid der blev holdt i Josias’ 18. regeringsår. — 2Kr 35:9, 19.