UDFLÅD

Et bibelsk udtryk som betegner en tilstand i forbindelse med mænds og kvinders kønsorganer. (3Mo 15:2, 19, 25; 4Mo 5:2, 3; 2Sa 3:29) I mænds tilfælde betegnede det en sygdomstilstand hvor der flød materie fra kønsorganet, eller hvor organet var tilstoppet af materie. (3Mo 15:2, 3) Ingen af Arons mandlige efterkommere måtte spise af „de hellige ting“ mens de var urene på grund af udflåd. — 3Mo 22:4.

I kvinders tilfælde betegnede „udflåd“ undertiden den normale, regelmæssige menstruationsblødning. (3Mo 15:19-24) Men ordet blev også brugt om en sygelig, længerevarende og således unormal blødning. (3Mo 15:25-30) Man kunne således bruge det om de kroniske blødninger som en kvinde havde haft i 12 år før Jesus helbredte hende. — Mt 9:20-22.

Ifølge Moseloven var den der havde udflåd, uren, og de genstande eller personer vedkommende rørte ved, blev også urene. Når en sygelig tilstand med udflåd var ophørt, iagttog den pågældende særlige forholdsregler for at rense sig. — 3Mo 15; se RENHED, RENSELSE.