MENSTRUATION

Den regelmæssigt tilbagevendende blødning fra livmoderen som skyldes at dele af livmoderslimhinden afstødes. Blødningerne indtræffer stort set hver fjerde uge og varer normalt tre til fem dage. Menstruationerne begynder i puberteten og ophører ved klimakteriet.

Bibelen forbinder menstruation med urenhed. (3Mo 12:2; Ez 22:10; 36:17) Et af de hebraiske ord der bruges om menstruationen (niddahʹ), gengives undertiden med ’månedlig urenhed’. (3Mo 15:25, 26) Et andet hebraisk ord, dawæhʹ, der kan betyde „syg“ (Kl 5:17), gengives også med „menstruerende kvinde“. (3Mo 15:33; Es 30:22) Vendingen „på kvinders vis“ sigter også til menstruationen. — 1Mo 31:35.

„Uren“ under Loven. Ifølge Moseloven blev en kvinde betragtet som uren i syv dage i forbindelse med den normale menstruation. Senge og andre ting som en menstruerende kvinde lå eller sad på, blev også betragtet som urene. Enhver der rørte ved hende eller ved genstande der var blevet urene som følge af hende, skulle vaske sine klæder, bade sig og være uren til aften. Hvis kvindens månedlige urenhed kom på en mand der lå hos hende (for eksempel ved at menstruationen overraskende begyndte mens manden havde kønslig omgang med sin hustru), var han uren i syv dage, og enhver seng han lagde sig på, skulle også være uren.

Hvis en kvinde havde blodflåd når det ikke var tiden for menstruationen, eller hvis hun havde flåd „ud over sin månedlige urenhed“, blev hun også betragtet som uren, og de ting hun lå eller sad på, såvel som de personer der rørte ved dem, blev ligeledes urene. Når det unormale blodflåd ophørte, skulle hun tælle syv dage frem, og derefter ville hun være ren. På den ottende dag skulle hun bringe to turtelduer eller to dueunger til præsten, der skaffede hende soning ved at ofre den ene som et syndoffer og den anden som et brændoffer til Jehova. — 3Mo 15:19-30; se RENHED, RENSELSE.

Hvis en mand og en kvinde med overlæg havde samleje under hendes menstruation, skulle de begge udryddes. (3Mo 18:19; 20:18) Forbudet mod kønslig omgang under menstruationen var øjensynlig sundhedsfremmende da det muligvis tjente til at forebygge betændelsestilstande i kønsorganerne, for eksempel almindelig urinrørskatar. Moselovens bestemmelser om menstruation eller blodflåd kan også have mindet israelitterne om blodets hellighed. Disse regler var ikke diskriminerende over for kvinder, for mændene blev også regnet for urene når de havde udflåd. (3Mo 15:1-17) Menstruationslovene viser især at Jehova tog hensyn til kvinderne. Skønt den kristne ægtemand ikke er underlagt Moseloven (Ro 6:14; Ef 2:11-16), bør han også tage hensyn til sin hustrus cyklus og omskiftelser og ’leve sammen med hende i overensstemmelse med kundskab’ idet han ’viser hende ære som det svagere kar, det kvindelige’. — 1Pe 3:7.