ELEAZAR

(Eleaʹzar) [Gud har hjulpet].

1. Den tredje nævnte søn af ypperstepræsten Aron med hustruen Elisjeba. Han var en efterkommer af Levis søn Kehat. (2Mo 6:16, 18, 20, 23; 4Mo 3:2) Aron og hans sønner, Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar, udgjorde Israels præsteskab ved dets indsættelse, som Moses foretog i ørkenen. — 3Mo 8.

I det andet år efter udgangen af Ægypten, da teltboligen var blevet rejst, nævnes Eleazar som levitternes høvding. (4Mo 1:1; 3:32) Han må da have været mindst 30 år gammel eftersom han havde præstelige pligter. — 4Mo 4:3.

Eleazar var en af dem der var over 20 år gammel da israelitterne forlod Ægypten, og som kom med ind i det forjættede land. Som levit var han ikke under den fordømmelse som Gud udtalte over de øvrige 12 stammer, nemlig at ingen fra 20-årsalderen og opefter ville komme ind i det forjættede land med undtagelse af Josua og Kaleb. Der var ingen af Levis stamme med blandt de 12 spioner, hvoraf de 10 aflagde en dårlig rapport, og levitterne tog åbenbart ikke del i israelitternes troløse og oprørske knurren mod Jehova. — 4Mo 13:4-16; 14:26-30.

Kort efter at teltboligen var blevet indviet og Aron og hans sønner var blevet helliget til præstegerningen (3Mo 8), frembar Nadab og Abihu „ulovlig ild“ for Jehova og blev dræbt af ild der fór ud fra Jehova. (3Mo 10:1, 2; 4Mo 3:2-4) Aron og hans to trofaste sønner, Eleazar og Itamar, fortsatte som præster. Ved fordelingen af pligterne ved helligdommen fik Eleazar tilsynet med teltboligen og dens redskaber, det stadige kornoffer, olien og røgelsen. (4Mo 4:16) På Jehovas befaling tog Eleazar de kobberildbækkener som Kora og hans tilhængere (hvoraf ingen var præster) havde brugt da de frembar røgelse for Jehova i et forsøg på at overtage præsternes pligter, og de blev hamret ud til tynde metalplader som alteret blev overtrukket med. (4Mo 16:37-40) Eleazar forrettede tjeneste ved ofringen af den røde kvie hvorfra man fik aske til renselsesvandet der blev brugt ved forskellige former for urenhed. — 4Mo 19:2, 3, 9; He 9:13.

Da israelitterne vendte hjem fra felttoget mod midjanitterne efter sagen med Peor, var Eleazar til stede for at overvære fordelingen af byttet man havde taget fra midjanitterne, og for at gøre israelitterne bekendt med Guds bestemmelse angående dette. — 4Mo 31:6, 21-41.

Dengang israelitterne syndede i forbindelse med Ba’al-Peor, blev Pinehas, Eleazars søn med en af Putiels døtre, af Jehova belønnet med en fredspagt på grund af sin resolutte indsats til gavn for den rene tilbedelse. Denne fredspagt kan betragtes som en tilføjelse til den pagt som Jehova havde indgået med Levis stamme om et præstedømme. — 4Mo 25:1-13; 2Mo 6:25.

Bliver ypperstepræst. Eleazer blev ypperstepræst i en alder af ca. 70 år da Aron døde 123 år gammel, i ørkenvandringens 40. år. (4Mo 33:37-39) Han var derfor den første ypperstepræst der kom til at forrette tjeneste i det forjættede land efter indvandringen otte måneder senere. (4Mo 20:25-28; 5Mo 10:6; Jos 4:19) Da Josua skulle udnævnes til Moses’ efterfølger, var det Eleazar han blev fremstillet for, og han skulle til stadighed støtte Josua i hans embede og meddele ham Jehovas beslutning i vigtige spørgsmål efter den kendelse han fik ved Urim og Tummim. (4Mo 27:18-23) Efter erobringen af Kana’an arbejdede Eleazar også sammen med Josua ved fordelingen af landet. — Jos 14:1; 21:1-3.

Overhoved for en større præsteslægt. Det siges ikke nøjagtig hvornår Eleazar døde, men det må have været omkring samme tid som Josua døde. Eleazar blev efterfulgt af sin søn Pinehas. (Jos 24:29, 30, 33; Dom 20:27, 28) Det kendetegnede Eleazar at han var nidkær for den sande tilbedelse, og han ledede med ære præsteskabet i alle sine dage. Ifølge jødisk overlevering var der i den tid teltboligen stod i Silo, 16 præsteskifter, 8 i Eleazars slægt og 8 i broderen Itamars slægt. På Davids tid var der imidlertid flere overhoveder i Eleazars slægt end i Itamars. Derfor sørgede David for at der blev 16 præsteskifter i Eleazars slægt og 8 i Itamars, i alt 24 skifter som afløste hinanden ved det senere tempel. — 1Kr 24:1-4.

2. En søn af Abinadab. Han blev helliget til at vogte Jehovas ark, der blev bragt til hans faders hus i byen Kirjat-Jearim efter at filistrene havde sendt den tilbage. — 1Sa 7:1, 2.

3. En søn af ahohitten Dodo; en af Davids tre vældige krigere. Under et felttog med David udmærkede Eleazar sig ved Pas-Dammim ved at stille sig midt på en bygmark og egenhændigt nedkæmpe filistrene, „således at Jehova udvirkede en stor frelse“. — 1Kr 11:12-14; 2Sa 23:9, 10.

4. En søn af meraritten Mali af Levis stamme. Han fik ingen sønner, men kun døtre. Derfor tog Kisj’ sønner, deres fætre, dem til ægte. — 1Kr 23:21, 22.

5. En søn af en mand ved navn Pinehas. Han nævnes som en af dem der hjalp præsten Meremot da sølvet, guldet og redskaberne til templet blev vejet på den fjerde dag efter at Ezra var ankommet til Jerusalem. — Ezr 8:29, 32, 33.

6. En efterkommer af Parosj. Han var blandt dem der havde taget sig fremmede hustruer, men som sendte dem bort på Ezras opfordring. — Ezr 10:25, 44.

7. En levitpræst der deltog i den procession som Nehemias arrangerede ved indvielsen af Jerusalems genopbyggede mur. — Ne 12:42.

8. En af Jesu adoptivfader Josefs forfædre. — Mt 1:15.