ITAMAR

(Iʹtamar) [muligvis: palmetræets fader (el.: broder)].

En af Arons sønner, nævnt som nummer fire. (2Mo 6:23; 4Mo 26:60; 1Kr 6:3) Efter at have forestået opgørelsen af materialer til teltboligen blev Itamar, sammen med sin fader og sine brødre, indsat som præst ved den ceremoni som er beskrevet i Anden Mosebog, kapitel 29. (2Mo 28:1; 38:21; 40:12-15) Da hans to ældste brødre, Nadab og Abihu, senere blev henrettet efter at have frembåret „ulovlig ild“, fik Itamar og hans tredje broder, Eleazar, påbud om ikke at sørge over dem. Senere fik Itamar og Eleazar flere pligter som præster betroet efterhånden som Jehova åbenbarede disse. (3Mo 10:1-20) Itamar førte tilsyn med de forskellige tjenester som gersjonitterne og meraritterne udførte ved teltboligen. — 4Mo 3:2-4; 4:28, 33; 7:8.

Itamars efterkommere fortsatte som præster, og under Sauls, Davids og Salomons regering virkede nogle af Itamars efterkommere gennem Eli midlertidigt som ypperstepræster. Da David organiserede tempeltjenesten, tilhørte 8 af de 24 præsteskifter Itamars slægt. (1Sa 14:3; 22:9; 1Kr 24:1-6; se YPPERSTEPRÆST.) Der var også sønner af Itamar blandt de fædrenehuse der vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon. — Ezr 8:2.