ELIZAFAN

(Elizaʹfan), Elzafan (Elzaʹfan) [(min) Gud har skjult (gemt)].

1. En søn af Arons farbroder Uzziel. Sammen med sin broder Misjael bar han på Moses’ bud Nadabs og Abihus døde kroppe uden for lejren. (2Mo 6:22; 3Mo 10:4; 4Mo 3:30) Elizafan var stamfader til en slægt af levitter. Medlemmer af denne slægt nævnes som nogle der gjorde tjeneste under Davids og Ezekias’ regering. — 1Kr 15:8; 2Kr 29:13.

2. En søn af Parnak og høvding for Zebulons sønner. Han var blandt dem der på Jehovas anvisning blev sat til at uddele det forjættede land som arvelodder. — 4Mo 34:25.