ELON

(Eʹlon) [sandsynligvis: stort træ].

1. En hetit hvis datter blev „årsag til en bitter ånd hos Isak og Rebekka“ da deres søn Esau giftede sig med hende. — 1Mo 26:34, 35; 27:46; 28:8; 36:2.

2. Den anden af Zebulons tre sønner. Han var med da hans farfader Jakobs husstand drog til Ægypten, og han var overhoved for elonitternes slægt. — 1Mo 46:14; 4Mo 26:26.

3. En dommer i Israel af Zebulons stamme. Efter at have været dommer i ti år døde han og blev begravet i Ajjalon i Zebulons område. — Dom 12:11, 12.

4. En by i Dans stammeområde der nævnes mellem Jitla og Timna. (Jos 19:42, 43) Dens beliggenhed kan ikke fastslås med sikkerhed.