ZEBULON

(Zeʹbulon) [tolerance, tålsomhed; el. muligvis: ophøjet bolig].

1. Jakobs hustru Leas sjette søn. Eftersom Lea var den hustru Jakob elskede mindst, glædede hun sig særlig meget over drengens fødsel. Det navn hun gav ham, afspejlede håbet om at Jakob ville komme til at holde mere af hende. Hun udbrød: „Endelig vil min mand tåle mig, fordi jeg har født ham seks sønner.“ (1Mo 30:20; 35:23; 2Mo 1:1-3; 1Kr 2:1) Zebulon blev med tiden fader til tre sønner — Sered, Elon og Jale’el. (1Mo 46:14) En fjern efterkommer af Zebulon med samme navn som en af hans tre sønner, Elon, tjente som dommer i Israel. — Dom 12:11, 12.

2. Navnet Zebulon betegner også den stamme der udgik fra ham gennem hans tre sønner. Omkring et år efter at israelitterne var blevet udfriet fra trældommen i Ægypten, var der 57.400 våbenføre mænd fra 20-årsalderen og opefter i denne stamme. (4Mo 1:1-3, 30, 31) En anden optælling ved slutningen af Israels 40 års ørkenvandring viste at antallet af de mænd som blev mønstret, var steget med 3100. — 4Mo 26:26, 27.

I ørkenen lå Zebulons stamme lejret på østsiden af teltboligen sammen med Judas og Issakars stammer. Denne lejrafdelings tre stammer drog forrest i marchordenen. Helons søn Eliab var høvding for den zebulonitiske hær. — 4Mo 1:9; 2:3-7; 7:24; 10:14-16.

Stammeområde. På sit dødsleje sagde patriarken Jakob om det område Zebulons stamme ville få tildelt: „Zebulon kommer til at bo ved havets bred, og han vil være ved bredden hvor skibe ligger for anker, og hans fjerneste side vil vende mod Zidon.“ (1Mo 49:13) Eftersom Zidon lå nord for Israel og Zebulons område skulle vende mod Zidon, må det have ligget mod nord. Det grænsede ikke direkte op til havet, men lå mellem Galilæas Sø i øst og Middelhavet i vest, så zebulonitterne havde let adgang til vandet begge steder. Det gav dem gode betingelser for handel, og det var måske dét Moses sigtede til med den velsignelse han udtalte: „Fryd dig, Zebulon, når du går ud.“ — 5Mo 33:18.

Da man fortsatte fordelingen af det forjættede land i Silo, faldt det tredje lod for Zebulon. (Jos 18:8; 19:10-16) Af Zebulons stamme havde Gud udpeget Elizafan, Parnaks søn, til at assistere med uddelingen af landet. (4Mo 34:17, 25) Da grænserne for områderne var fastlagt, var Zebulon omgivet af Aser (Jos 19:24, 27), Naftali (Jos 19:32-34) og Issakar.

Der lå flere levitbyer i Zebulons område. (Jos 21:7, 34, 35; 1Kr 6:63, 77) Zebulonitterne fik dog ikke fordrevet kana’anæerne fra byerne Nahalol (Nahalal) og Kitron. — Dom 1:30.

Dygtige krigere. Fra Zebulons stamme kom modige krigere. Ti tusind mand fra Naftali og Zebulon fulgte Baraks opfordring til at kæmpe mod Siseras styrker. (Dom 4:6, 10) Efter sejren sang Barak og Debora: „Zebulon var et folk der ringeagtede sin sjæl til døden.“ (Dom 5:18) Blandt dem der støttede Barak, var zebulonitter som ’håndterede mønstringsstaven’, åbenbart mænd der var ansvarlige for optælling og udskrivning af krigere. (Dom 5:14; jf. 2Kg 25:19; 2Kr 26:11.) Der kom også zebulonitter til dommeren Gideon da han kaldte krigere sammen. (Dom 6:34, 35) Blandt dem der støttede David, var der 50.000 zebulonitter, loyale mænd som ikke havde „to hjerter“. (1Kr 12:33, 38-40) I Davids regeringstid gjorde zebulonitterne åbenbart en bemærkelsesværdig indsats med hensyn til at bekæmpe Israels fjender. — Sl 68:27.

Indstilling til den sande tilbedelse. I sidste halvdel af det 8. århundrede f.v.t. ydmygede enkelte fra Zebulons stamme sig og tog imod Judas konge Ezekias’ opfordring til at komme til Jerusalem for at holde påske. (2Kr 30:1, 10, 11, 18, 19) Som en opfyldelse af Esajas’ profeti (Es 9:1, 2) forkyndte Kristus Jesus mange hundrede år senere i det område der havde tilhørt Zebulon, og øjensynlig fandt han lyttende ører dér. — Mt 4:13-16.

Omtalt i syner. I Ezekiels syn lå Zebulons stammeområde mellem Issakars og Gads (Ez 48:26, 27), og en af portene i byen „Jehova er der“ bar navnet Zebulon. (Ez 48:33, 35) Apostelen Johannes hørte i et syn at 12.000 af Zebulons (åndelige) stamme var blevet beseglet. — Åb 7:4, 8.