EREK

(Eʹrek).

En af de fire byer der udgjorde „begyndelsen til [Nimrods] rige“ i Sinears land. (1Mo 10:10) På dette sted ligger i dag en klynge ruinhøje kaldet Warka af araberne og kendt som Uruk af oldtidens akkadere i Mesopotamien. Højene ligger ca. 175 km sydøst for Babylon, på vestbredden af Eufrats gamle flodleje (Shatt-ek-Kar) eller godt 6 km øst for flodens nuværende løb. Man har her udgravet et gammelt tempeltårn, en ziggurat, samt mange ruinhøje og fundet en del kister der tyder på at Erek engang var de assyriske kongers gravplads.

Indbyggerne i Erek („arkitterne“, DA31) var blandt dem som assyrerkongen Asenappar førte til Samaria. — Ezr 4:9, 10.