Skrivekunsten før Vandfloden

FOR IKKE så længe siden troede folk, at Moses var den, der først opfandt skrivekunsten for at kunne udføre Guds befaling: „Da sagde Jehova til Moses: Optegn dette i en bog, for at det kan mindes.“ (2 Mos. 17:14) Men endnu før dette, nemlig på Jobs tid, havde denne lidelsernes mand udbrudt: „Ak, gid mine ord blev skrevet op, blev tegnet op i en bog, med griffel af jern, med bly indristet i klippen for evigt.“ (Job 19:23, 24) Han taler også om „den rulle, som min modstander har skrevet“. (Job 31:35, 36, AT) Spottere har til tider søgt at bringe bibelens udsagn om, at Moses skrev de første fem bøger, i tvivl ved at påstå, at skrivekunsten var ukendt på hans tid.

I de senere år har arkæologer imidlertid udgravet beviser for, at skrivekunsten ikke alene var kendt på Moses’ og selv Jobs tid, men at den blev anvendt mange århundreder, før disse to mænd levede, ja, endog før Vandfloden i Noas dage, år 2370 f. Kr. Spørgsmålene bliver da: Hvor længe før Vandfloden begyndte man at skrive? Hvor begyndte man med det? Hvordan så denne antediluvianske skrift ud? Hvorledes blev den udført? Hvorfor sørgede Jehova for, at der blev bevaret en skreven beretning fra før Vandfloden? Denne artikel vil, understøttet af de i fodnoterne nævnte autoritative kilder, søge at besvare disse spørgsmål.

„Dette er Adams slægtebog.“ Brugen af ordet „bog“ antyder skrivning. „Adams skrevne historie“a (1 Mos. 2:5 til 5:2) dækker over tidsrummet fra menneskets skabelse til Tubal-Kajins tid, han, som blev „stamfader til alle dem, der smeder kobber og jern“. (1 Mos. 4:22) Eftersom Tubal-Kajin var en tip-tip-oldesøn af Hanok, Kains søn, og Hanok blev født omkring den tid, da Set fødtes, var Tubal-Kajin sandsynligvis en samtidig med Sets tip-tip-oldesøn Enok, Jereds søn.b Da Enok, Jereds søn, blev født 3404 f. Kr., fandt Tubal-Kajins arbejde i metal sikkert sted i det 34. århundrede f. Kr. eller lidt senere.c Eftersom det er den sidste begivenhed, der nævnes i bogen med Adams historie, må denne bog være skrevet i det 34. århundrede f. Kr. eller senere, men ikke senere end slutningen af det 31. århundrede f. Kr., for Adam døde i år 3096 f. Kr. Adams historie må derfor være skrevet omkring 3350-3096 f. Kr.d

Men denne bog er ikke den første, der nævnes i bibelen. I 1 Mosebog 2:4 siges der: „Dette er himmelens og jordens slægtebog.“ (Bagsters Septuaginta) Selv om denne bog om „himmelens og jordens skabelseshistorie“ ikke nødvendigvis blev skrevet i Eden,e er den sandsynligvis ældre end Adams historie.

Man har altså skrevet helt fra Adams tid. Eftersom han døde 726 år før Vandfloden, kan skrivekunsten ikke være begyndt senere end dette tidspunkt, men muligvis meget tidligere.

Hvor?

Hvis Adam ikke skrev „himmelens og jordens skabelseshistorie“ i Eden, så ved vi ikke bestemt, hvor man begyndte at skrive. Eftersom to af de floder, der løb ud af Edens have (Eufrat og Hiddekel eller Tigris), udspringer i eller nær ved Armenien, lå Eden sikkert et eller andet sted i det, vi nu kalder Armenien. 1 Mosebog 3:24 viser, at Adam fra Edens have blev drevet mod øst, men skrifterne åbenbarer ikke, om han blev der til sin dødsdag, eller om han flyttede omkring. Hans søn Kain flyttede til landet Nod, også østen for Eden. (1 Mos. 4:16) Mens antediluvianske menneskerester fra jordens forskellige egne viser, at mennesket før Vandfloden var nået ud til mange forskellige steder på jorden, ved vi intet om Adams bevægelser efter hans uddrivelse fra Eden.

Rester af skrift fra før Vandfloden er blevet fundet i Elam (ved Susan) og i Sinear, muligvis ved Ghassul i den sydlige Jordandal og ved Gebal på den fønikiske kyst. Af disse levninger er de ældste dem, der blev fundet i Sinear, hvis det, der blev fundet ved Ghassul, ikke var skrift.

Ved Ghassul blev der gravet et stort antal genstande med inskriptioner op, bl. a. sten, segl, teglsten og potteskår. Ca. 150 stykker af potteskårene havde kun eet tegn, andre havde fra to til seks tegn hver, og omkring 170 sten havde lignende inskriptioner. Alle disse tegn er ridset ind i materialerne. De fleste streger er lige, mens krumme linier er meget sjældne.f Denne skrift, hvis det virkelig er skrift, blev til, efter at Tubal-Kajin begyndte at arbejde i metal, for disse mærkede genstande daterer sig fra en senere data end kobbergenstandene.g

Nogen tid efter inskriptionerne fra Ghassul begynder der at dukke inskriptioner op i Sinear. Sinear var den flade slette, der blev til af det mudder og ler, som floderne Eufrat og Tigris aflejrede, og som senere også blev kaldt Babylonien.h Øjensynlig stod denne flade slette stadig under vand og var derfor ubeboet, da Tubal-Kajin arbejdede i metal; thi før der forekommer noget tegn på menneskelig beboelse i Sinear, finder man kobbergenstande i højlandet nord for det.i De første, der slog sig ned i Sinear, var højlændere fra området øst derfor.j De begyndte at rejse dertil på samme tid, som inskriptionerne i Ghassul blev udført. Hvis de kunne skrive, må de have gjort det på forgængeligt materiale, for der er ikke fundet nogen inskriptioner fra deres hånd. Derefter kom der nogle bjergboere fra det indre af det, vi nu kalder Tyrkiet, og slog sig ned i Erek og andre byer.k En tid efter begynder deres skrift at vise sig på lertavler; det er den første tilsynekomst af skrift i Sinear. Fra denne tidligste periode af den antediluvianske skrift i Sinear er der fundet adskillige tavler: 570 i Erek, een i Kisj (lige øst for det sted, hvor babelstårnet senere blev bygget), een i Umma og een fra en anden byggeplads i Sinear.l Denne periode er kendt som Uruk (Erek)-perioden.a I den næste periode, kendt som Djemd Nasr-perioden, kom der folk fra det østlige højland ned til Sinear.b Det var i løbet af denne periode, Vandfloden kom, sandsynligvis i slutningen af den. Fra den tidligere del af Djemd Nasr-perioden har man i Erek og nogle få andre steder i Sinear fundet 34 tavler med inskriptioner.c Fra den senere del af denne periode er der i selve Djemd Nasr,d en plads i Sinear ca. 27 kilometer nordøst for Kisj,e udgravet 194 skrifttavler. Som det senere vil blive vist, fremgik det af selve skriftens form, at den ikke havde sin oprindelse i Sinear, men blev bragt dertil fra bjergene. Hvorfor begynder inskriptionerne da ikke at dukke op, så snart bjergboerne kom til Sinear? Muligvis fordi de, da de slog sig ned der, skrev på forgængeligt materiale, som ikke er blevet bevaret til vor tid, og det var først senere, at de begyndte at bruge ler som skrivemateriale.f

Hvordan den antediluvianske skrift så ud

I Sinear består skriften på de antediluvianske tavler af tal, efterfulgt af tegnede genstande. Tavlerne var således snarere af økonomisk end af historisk art.g Hvis der dér blev skrevet nogen historiske beretninger før Vandfloden, må det have været på forgængeligt materiale.

Af den tidligst fundne Sinear-tekst er nogle af tegnene billedtegn, billeder af de genstande, som de skulle repræsentere, men mange af dem er også begrebstegn, det vil sige, at tegnene også benyttes til at repræsentere de begreber, man indirekte forbinder med det, billederne forestiller: F. eks. var et tegn, der bestod af tre, fire eller fem skærende linier [Grafisk gengivelse — Sinear-tekst] øjensynligt et billedtegn, der repræsenterede en stjerne, men det blev også anvendt som et begrebstegn til at repræsentere ordet himmel, luft eller gud. Der er imidlertid også tegn i disse inskriptioner, som ikke ligner nogen genstand, tegn, som må repræsentere ord af abstrakt betydning.h Forestillede de i deres oprindelige form nogle ting, eller har de aldrig været brugt som billedtegn? Der er fundet ca. 900 forskellige tegn på de 570 ældste tavler fra Erek. Måske er det ikke halvdelen af det antal, der var i brug. De 194 tavler fra Djemd Nasr har omkring 400 forskellige tegn. Af de 900 tegn fra det tidlige Erek betyder 31 „får“, måske for at skelne mellem deres race og kvalitet. På de 34 tavler fra Erek fra den tidlige Djemd Nasr-periode er der kun brugt tre forskellige tegn for „får“. Grunden hertil kan være, at man i stedet for at benytte et helt nyt tegn for at angive fårenes forskellige race og kvalitet blot angav dette ved et ekstra tegn, der var føjet til det, som betød får.i

I den senere Djemd Nasr-periode blev et bestemt tegn somme tider anvendt, ikke for at repræsentere det ord, det stod i stedet for, men for at tilkendegive lyden af den stavelse, der blev føjet til et ord for at danne flertal.j

På tavlerne fra Uruk-perioden er der ikke gjort noget forsøg på at udhugge teksten i linier og kolonner eller at arrangere ordene i logisk orden. Tegnene var mere eller mindre ensartet spredt ud over hele tavlen uden hensyn til meningen. På større tavler var der af og til vandrette linier, der delte teksten i to eller tre afsnit. Under Djemd Nasr-perioden havde større tavler ofte lodrette linier, der delte tegnene i afdelinger eller spalter, endskønt tegnene stadig inden for disse streger og spalter var spredt uden hensyn til ordenen. Tegnene i spalten til højre skulle læses først, derefter tegnene i næste spalte mod venstre o.s.v.b

I Erek blev stregerne under Uruk-perioden ridset ind i leret og var tynde. Under den tidlige Djemd Nasr-periode blev tegnet prentet i leret med en grovere skriftpren; derfor blev linierne tykkere.c Man gik bort fra de krumme linier og erstattede dem med lige linier.d Det var først efter Vandfloden, at tegnene fik det kileformede udseende, som har givet alle skrifterne på ler, sten o.s.v fra Sinear navnet kileskrift, hvad enten de er fra før eller efter Vandfloden.e

Hvordan og hvorfor?

De ældste tavler var for det meste firkantede (kvadratiske eller rektangulære), halvanden til to tommer lange og een til een og en kvart tomme brede. De var sædvanligvis lavet af ler, men somme tider var de lavet af brændt gips blandet med sand. Endnu mens leret var fugtigt og blødt, men ikke så blødt, at det hængte ved skriverens hånd, blev tegnene prentet derpå med en pren. Før Vandfloden blev tavlerne ikke ovntørret, men fik kun lov til at tørre i solen.f

Af det foregående fremgår det, at skrivekunsten begyndte på Adams tid, århundreder før Vandfloden, i eller nær Eden, men ikke i Sinear, og den blev spredt vidt omkring i det Nære Østen. Skriften var billedskrift, i hvert fald for en del. Den blev ridset i ler eller sten eller blev skrevet på noget forgængeligt materiale.

[Fodnoter]

D. Diringir, samme, side 41: „Vi er heller ikke i stand til at afgøre, om kileskriftsystemet blev opfundet i Mesopotamien eller et andet sted, hvilket synes mere sandsynligt.“