FORTUNATUS

(Fortunaʹtus) [fra lat.; betyder „heldig“, „velhavende“].

En af de modne brødre i menigheden i Korinth som sammen med Stefanas og Akaikus besøgte Paulus i Efesus. (1Kor 16:8, 17, 18) Måske var det gennem disse brødre at Paulus havde hørt om de foruroligende forhold som han skrev om, og det kan have været dem der overbragte hans første kanoniske brev til korintherne. — 1Kor 1:11; 5:1; 11:18.