’Anerkend sådanne mennesker’

DER var problemer i menigheden i Korinth. Der havde været et rystende tilfælde af umoralitet, og der var klikedannelser blandt brødrene. Nogle kæmpede med alvorlige personlige problemer eller havde spørgsmål der krævede en løsning. Andre brødre førte sager mod deres trosfæller; nogle benægtede endda opstandelsen.

Der var også opstået alvorlige spørgsmål. Skulle de der havde en ikketroende ægtefælle blive hos vedkommende eller forlade ham eller hende? Hvordan var søstrenes stilling i menigheden? Kunne man spise kød der havde været ofret til afguder? Hvordan skulle møderne — deriblandt fejringen af Herrens aftensmåltid — ledes? — 1 Korinther 1:12; 5:1; 6:1; 7:1-3, 12, 13; 8:1; 11:18, 23-26; 14:26-35.

Akaikus, Fortunatus og Stefanas var uden tvivl bekymrede for deres brødres velfærd i dette åndeligt dårlige klima og tog derfor af sted for at besøge apostelen Paulus i Efesus. Ud over disse foruroligende nyheder havde de muligvis også et brev med fra menigheden til Paulus med spørgsmål angående forholdene i menigheden. (1 Korinther 7:1; 16:17) Disse tre brødre var tydeligvis ikke de eneste der var bekymrede over situationen. Paulus havde allerede modtaget besked fra „Kloes hus“ om at der var stridigheder blandt menighedens medlemmer. (1 Korinther 1:11) Den rapport disse tre budbringere overbragte, har uden tvivl givet Paulus en klarere forståelse af situationen og hjulpet ham til at beslutte hvilke råd han skulle give og hvordan han skulle besvare de spørgsmål der var opstået. Det tyder på at Paulus’ svar er det brev vi i dag kender som Første Korintherbrev, udformet under ledelse af Guds hellige ånd. Det kan have været Akaikus, Fortunatus og Stefanas der overbragte brevet til korintherne.

Hvem var Akaikus, Fortunatus og Stefanas? Hvad kan vi lære ved at undersøge Bibelens omtale af dem?

Stefanas’ husstand

Stefanas’ husstand omtales som „førstegrøden“ af Paulus’ tjeneste da han omkring år 50 forkyndte i den romerske provins Achaia, beliggende i det sydlige Grækenland. Paulus havde selv døbt dem. Efter alt at dømme betragtede Paulus dem som modne kristne, gode eksempler der øvede en stabiliserende indflydelse på korintherne. Paulus roste dem for deres arbejde i menigheden: „Nu tilskynder jeg jer, brødre: I ved at Stefanas’ husstand er førstegrøden i Achaia og at de har stillet sig til tjeneste for de hellige. Måtte I til stadighed underordne jer sådanne mennesker og enhver som arbejder med og slider i det.“ (1 Korinther 1:16; 16:15, 16) Hvem der helt nøjagtigt udgjorde Stefanas’ husstand, står der ikke noget om. Udtrykket kan hentyde til familiemedlemmer, men kan også omfatte trælle eller ansatte. Eftersom Akaikus var et almindeligt latinsk navn for en træl, og Fortunatus almindeligt for en frigiven, formoder nogle kommentatorer at disse måske har været medlemmer af Stefanas’ husstand.

Uanset hvordan det forholdt sig, betragtede Paulus Stefanas’ husstand som værende eksemplarisk. Dens medlemmer havde „stillet sig til tjeneste for de hellige“. Stefanas’ familie må have indset at der var et arbejde at gøre til gavn for menigheden, og må frivilligt have taget imod denne tjeneste som deres personlige ansvar. En sådan prisværdig indstilling fortjente naturligvis moralsk støtte og anerkendelse.

„De har givet min ånd og jeres ånd ny styrke“

Selv om Paulus var bekymret over situationen i Korinth, blev han opmuntret af de tre budbringeres besøg. Paulus siger: „Jeg glæder mig over Stefanas’ og Fortunatus’ og Akaikus’ nærværelse, fordi de har udfyldt savnet af jer. For de har givet min ånd og jeres ånd ny styrke.“ (1 Korinther 16:17, 18) I betragtning af omstændighederne havde det sandsynligvis bekymret Paulus at han var fysisk adskilt fra korintherne, men nu kompenserede disse tre repræsentanters besøg for hele menighedens fravær. Deres rapport har sikkert fuldendt Paulus’ billede af situationen og i det mindste fordrevet nogle af hans bange anelser. Måske stod det slet ikke så slemt til som han havde forestillet sig.

Ifølge Paulus gav dette besøg ikke blot hans ånd ny styrke, men det tjente også til at højne ånden i Korinthermenigheden. Det var uden tvivl befriende for menigheden at vide at deres sendebud tydeligt havde forklaret alle aspekter for Paulus og ville komme hjem med hans vejledning.

Stefanas og hans to rejsefæller fik derfor megen ros for deres slid til gavn for korintherne. Paulus’ påskønnelse af disse mænd viste sig ved at han bad dem om at føre an i den splittede menighed i Korinth når de vendte hjem. Apostelen understregede over for brødrene: „Måtte I til stadighed underordne jer sådanne mennesker og enhver som arbejder med og slider i det. . . . Anerkend derfor sådanne mennesker.“ (1 Korinther 16:16, 18) En så magtfuld anbefaling viser med tydelighed disse mænds fuldstændige loyalitet trods spændinger i menigheden. Man skulle sætte pris på den slags mænd. — Filipperne 2:29.

Et loyalt samarbejde giver gode resultater

Der er ingen tvivl om at et nært samarbejde med Jehovas organisation og dens repræsentanter giver gode resultater. Da Paulus skrev det brev vi kender som Andet Korintherbrev, og som fulgte umiddelbart efter det første, var der allerede blevet rettet op på mange ting i menigheden. Den tålmodige indsats fra brødre som Akaikus, Fortunatus og Stefanas havde, sammen med Titus’ besøg, haft en god virkning. — 2 Korinther 7:8-15; Jævnfør Apostelgerninger 16:4, 5.

I dag kan medlemmer af Jehovas folks menigheder også have gavn af at grunde over Bibelens korte omtale af disse trofaste mænd. Forestil dig for eksempel at et problem i den lokale menighed af en eller anden grund ikke kan løses omgående, hvilket foruroliger brødrene. Hvad skal man gøre? Efterlign Stefanas, Fortunatus og Akaikus, der levede op til deres ansvar og underrettede Paulus om situationen, og overlad derefter trygt sagen i Jehovas hænder. Deres nidkærhed for retfærdighed fik dem ikke til at tage sagen i egen hånd eller til at ’rase mod Jehova’. — Ordsprogene 19:3.

Menighederne tilhører Jesus Kristus, og til rette tid vil han gribe ind og løse eventuelle problemer der kunne udgøre en fare for medlemmernes åndelige velfærd og fred, præcis som det skete i Korinth. (Efeserne 1:22; Åbenbaringen 1:12, 13, 20; 2:1-4) Hvis vi i mellemtiden følger Stefanas’, Fortunatus’ og Akaikus’ gode eksempel og fortsætter med at slide i det for vore brødre, vil vi også loyalt støtte menighedsarrangementerne, opbygge vore brødre og „anspore til kærlighed og gode gerninger“. — Hebræerne 10:24, 25.