GIDDEL

(Gidʹdel) [gjort stor].

1. En forfader til en netinim-slægt af tempeltrælle som var blandt dem der i 537 f.v.t. vendte tilbage sammen med Zerubbabel fra landflygtigheden i Babylon. — Ezr 2:1, 2, 43, 47; Ne 7:49.

2. Det fædrene overhoved for en af slægterne af „Salomons tjeneres sønner“ som nævnes blandt dem der i 537 f.v.t. vendte tilbage til Jerusalem og Juda. — Ezr 2:1, 2, 55, 56; Ne 7:58.