GOLGATA

(Golʹgata) [hovedskal[sted]].

Det sted hvor Jesus Kristus blev pælfæstet. Golgata lå uden for Jerusalem, men i nærheden af byen (Mt 27:33; Joh 19:17-22; He 13:12), og ikke langt derfra var der en vej og en have med en grav. (Mt 27:39; Joh 19:41) Navnet „Golgata“ kommer af det hebraiske ord for „hovedskal“. Det græske ord for „hovedskal“ er kraniʹon, der i Lukas 23:33 i Vulgata er gengivet med det latinske calvaria („pandeskal“). (Jf. engelsk „Calvary“, Golgata.) Bibelen siger ikke at Golgata lå på en høj, men oplyser dog at nogle betragtede pælfæstelsen på afstand. — Mr 15:40; Lu 23:49.

Den Hellige Gravs Kirke ligger et af de steder hvor Golgata og Jesu grav skal have befundet sig ifølge traditionen. I det 4. århundrede anmodede kejser Konstantin biskop Macarius om at finde ud af hvor Jesus var blevet pælfæstet og gravsat, og biskoppen fastslog at det var sket et sted hvor kejser Hadrian havde rejst et tempel for Afrodite (Venus). Konstantin beordrede derfor templet nedrevet, hvorefter der på stedet blev opført en basilika som siden blev udvidet og ombygget og i dag fremtræder som Den Hellige Gravs Kirke. Arkæologiske udgravninger siden 1960 viser at området ganske rigtigt er blevet anvendt som gravplads, og at dette formentlig var tilfældet i det 1. århundrede e.v.t. Skønt stedet i dag ligger inden for Jerusalems mure, mener man at det på Jesu tid lå uden for byen.

Et andet sted der ofte nævnes, er Gordons Golgata, som ligger på en klippe ca. 230 m nordøst for Damaskusporten. Det blev i 1842 foreslået som det virkelige sted for Jesu henrettelse og begravelse. I 1883 blev stedet stærkt anbefalet af den britiske general C. G. Gordon. Identifikationen bygger imidlertid udelukkende på formodninger. De arkæologiske vidnesbyrd viser ifølge Gabriel Barkay at den nærliggende havegrav, der ofte fremvises for turister som Jesu grav, blev udhugget og brugt allerede i det 8. eller 7. århundrede f.v.t. Ifølge Johannes 19:41 blev Jesus imidlertid lagt i „en ny mindegrav, hvori ingen endnu var blevet lagt“. — Biblical Archaeology Review, marts/april 1986, s. 50.

Identifikationen af Golgata har affødt mange følelsesladede religiøse diskussioner. Der findes imidlertid ingen arkæologiske holdepunkter for at Gordons Golgata er det rigtige sted, og selv om der i forbindelse med Gravkirken kan peges på arkæologiske fund, bygger denne identifikation hovedsagelig på en tradition som kun kan føres tilbage til det 4. århundrede. Herom siger Biblical Archaeology Review (maj/juni 1986, s. 38): „Vi kan ikke være fuldstændig sikre på at Jesus blev begravet dér hvor Gravkirken nu ligger, men vi har ikke noget virkelig seriøst alternativ.“ Identifikationen er derfor stadig behæftet med usikkerhed.