HEBER

(Heʹber) [partner].

1. En søn af Beria og en sønnesøn af Aser; stamfader til hebritterne. — 1Mo 46:17; 4Mo 26:45; 1Kr 7:30-32.

2. En kenit som var gift med Jael (den kvinde der slog Jabins hærfører Sisera ihjel). Han var en efterkommer af Hobab, „hvis svigersøn Moses var“. Heber havde åbenbart skilt sig ud fra de øvrige kenitter og havde et fredeligt forhold til Jabin, Hazors konge. — Dom 4:11, 17, 21; 5:24.

3. En mand af Judas stamme; „Sokos fader“. — 1Kr 4:1, 18.

4. En efterkommer af Elpa’al; overhoved for et fædrenehus af Benjamins stamme. — 1Kr 8:1, 17, 18, 28.