JABIN

(Jaʹbin) [muligvis: en som er forstandig, kan skelne; el.: en som bygger].

Måske navnet på en række kana’anæiske konger i Hazor eller deres titel.

1. Hazors konge da Josua gik ind i det forjættede land. Jabin fik kongerne i det nordlige Kana’an til at slutte sig sammen og stille en hær op mod Israel, „et talrigt folk, så talrigt som sandskornene ved havets bred“, med „en stor mængde heste og stridsvogne“. Da de havde slået lejr ved Meroms vand, faldt Josua imidlertid pludseligt over dem og slog dem. Jabin blev dræbt med sværd da Hazor senere blev erobret og brændt. — Jos 11:1-14; 12:7, 19.

2. En senere kana’anæisk konge som herskede i det genopbyggede Hazor; muligvis en efterkommer af nr. 1 ovenfor. At Jabin kaldes „Kana’ans konge“, betyder muligvis at han stod over de øvrige kana’anæiske konger og sad inde med særlig magt og myndighed; det fremgår i hvert fald af beretningen at andre kana’anæiske konger kæmpede sammen med ham. På den anden side er det også muligt at udtrykket blot tjener til at adskille ham fra andre landes konger. Jabins hær, hvortil hørte 900 stridsvogne med jernleer, blev ledet af hærføreren Sisera, som spiller en mere fremtrædende rolle i beretningen end Jabin selv. — Dom 4:2, 3; 5:19, 20.

Jehova tillod at Jabin undertrykte de frafaldne israelitter i 20 år. Men da de råbte til Jehova om udfrielse, oprejste han Barak og Debora, som førte Israel til sejr over Jabins hær. Sisera blev dræbt af kenitten Hebers hustru, i hvis telt han havde søgt tilflugt. (Dom 4:3-22) Israelitterne førte krigen videre mod Jabin og udryddede ham til sidst. — Dom 4:23, 24; Sl 83:9, 10.