HOREB

(Hoʹreb) [tør, øde].

„Den sande Guds bjerg“, uden tvivl det samme som Sinaj Bjerg. (1Kg 19:8; 2Mo 33:6) I almindelighed synes Horeb dog at være betegnelsen for bjerglandet rundt om Sinaj Bjerg, også kaldet Sinaj Ørken. — 5Mo 1:6, 19; 4:10, 15; 5:2; 9:8; 18:16; 29:1; 1Kg 8:9; 2Kr 5:10; Sl 106:19; Mal 4:4; jf. 2Mo 3:1, 2; Apg 7:30; se SINAJ, 1 og 2.

Ved Horeb viste Jehovas engel sig for Moses i den brændende tornebusk og påbød ham at føre israelitterne ud af Ægypten. (2Mo 3:1-15) Da israelitterne senere befandt sig ved Refidim, klagede de over at de ikke havde noget vand at drikke. På Jehovas anvisning gik Moses da, ledsaget af nogle af Israels ældste, til en klippe i Horeb, øjensynlig bjerglandet Horeb, og slog på klippen med sin stav, og mirakuløst vældede der vand frem fra klippen. (2Mo 17:1-6; jf. Sl 105:41.) Flere hundrede år senere flygtede profeten Elias for den hævngerrige dronning Jesabel til Horeb efter at have gjort ophold i Be’er-Sjeba. — 1Kg 19:2-8.