REFIDIM

(Reʹfidim) [af en rod der betyder „at udbrede, rede (et leje)“ eller „at forfriske, læske“].

Et af de steder hvor israelitterne slog lejr under deres vandring fra Det Røde Hav til Sinaj Bjerg. Efter at være brudt op fra Sins Ørken slog de først lejr i Dofka, dernæst i Alusj og så i Refidim. (2Mo 17:1; 4Mo 33:12-14) Da der ikke var noget drikkevand i Refidim, klagede folket og yppede kiv med Moses. På Guds anvisning tog Moses nogle af de ældste med sig til „klippen ved Horeb“ (sandsynligvis ikke selve Horebs Bjerg, men Horebs bjergland) og slog på klippen med sin stav. Der sprang da vand ud af klippen, og det strømmede åbenbart hen til folket som lå lejret i Refidim. — 2Mo 17:2-7.

I Refidim blev israelitterne angrebet af amalekitterne, men anført af Josua nedkæmpede de angriberne. (2Mo 17:8-16) Ifølge sammenhængen ser det ud til at det var mens israelitterne opholdt sig i Refidim at Moses’ svigerfader bragte Zippora og hendes to sønner til Moses og foreslog ham at han udvalgte øverster til at hjælpe sig med at dømme folket. — 2Mo 18:1-27.

Refidims nøjagtige beliggenhed kendes ikke. De steder geograferne foreslår, hænger sammen med deres opfattelse af hvilken rute israelitterne fulgte fra Sins Ørken til Sinaj Bjerg. Mange nutidige geografer identificerer Refidim med et sted i Wadi Refayid, lidt nordvest for det der traditionelt kaldes Sinaj Bjerg. Ved siden af wadien ligger der en høj af samme navn, hvor Moses kan have stået med armene hævet under slaget mod amalekitterne.