JARIB

(Jaʹrib) [måtte [Gud] stride; [Gud] har ført [vor] sag].

1. En søn af Simeon (1Kr 4:24), efter alt at dømme også kaldt Jakin. — 1Mo 46:10; se JAKIN, 1.

2. Et af de ni overhoveder som Ezra sendte af sted for at opfordre levitter og netinim-folk til at komme til floden Ahava og slutte sig til dem der skulle rejse til Jerusalem. — Ezr 8:15-20.

3. En af de slægtninge til præster som havde haft fremmede hustruer, og som på Ezras opfordring „gav deres hånd på“ at de ville sende dem bort. — Ezr 10:18, 19.