JEHIZKIJA (HIZKIJA)

(Jehizkiʹja) [betyder „måtte Jehova styrke mig; Jehova har styrket mig“].

En førende efraimit som modsatte sig at Israel havde taget fanger blandt deres brødre i det sydlige rige da israelitterne under kong Peka havde slået Juda, og som også ydede fangerne materiel hjælp. Jehizkija var søn af Sjallum. — 2Kr 28:6, 8, 12-15.