Hvorfor skal vi frygte Jehova?

1-2. Hvad er ifølge Salme 25:14 vigtigt hvis vi skal kunne have et nært venskab med Jehova?

HVILKE egenskaber synes du er vigtige hvis man skal bevare et godt venskab med en anden? Du vil måske nævne at man skal elske hinanden og støtte hinanden. Men du vil sikkert ikke nævne frygt som et vigtigt element i et godt venskab. Men i temaverset for den her artikel står der i grundteksten at man skal ‘frygte’ Jehova for at få et nært venskab med ham. – Læs Salme 25:14.

² Uanset hvor længe vi har tjent Jehova, må vi alle blive ved med at arbejde på at have en sund frygt for ham. Men hvad vil det sige at frygte Gud? Hvordan kan vi lære at frygte Jehova? Og hvad kan vi lære af forvalteren Obadja, ypperstepræsten Jojada og kong Joash om det at frygte Gud?

HVAD VIL DET SIGE AT FRYGTE GUD?

3. Forklar hvordan frygt kan beskytte os.

³ Frygt kan være en sund følelse der kan få os til at handle klogt så vi ikke kommer til skade i forskellige situationer. Frygt for at falde ned fra en klippe kan få os til at holde os langt væk fra kanten. Frygt kan også få os til at løbe væk fra en farlig situation. Og frygt for at skade vores venskab med en vi elsker, kan afholde os fra at sige eller gøre noget ukærligt.

4. Hvilken form for frygt ønsker Satan at vi skal have for Jehova?

⁴ Satan ønsker at mennesker skal have en usund frygt for Jehova. Han spreder den tanke som Elifaz satte ord på – at Jehova er en hævngerrig og vred Gud der er umulig at gøre tilfreds. (Job 4:18, 19) Satan vil gerne have at vi bliver så bange for Jehova at vi holder op med at tjene ham. For at undgå den fælde må vi opdyrke den rigtige form for frygt.

5. Hvad vil det sige at frygte Gud?

⁵ En person der frygter Jehova på den rigtige måde, elsker ham og ønsker ikke at gøre noget der kunne ødelægge hans forhold til ham. Det var sådan en gudsfrygt Jesus havde. (Hebr. 5:7) Han havde ikke en sygelig frygt for Jehova. (Esa. 11:2, 3) Han elskede ham tværtimod højt og ville være lydig mod ham. (Joh. 14:21, 31) Ligesom Jesus har vi dyb respekt og ærefrygt for Jehova fordi han er kærlig, vis, retfærdig og magtfuld. Vi ved også at Jehova elsker os meget højt, og at han derfor bliver påvirket af hvordan vi reagerer på det han lærer os. Vi kan enten gøre Jehova ked af det eller glæde hans hjerte. – Sl. 78:41; Ordsp. 27:11.

VI SKAL LÆRE AT FRYGTE JEHOVA

6. Hvordan kan skaberværket lære os at frygte Gud? (Salme 34:11)

⁶ Vi er ikke født med en dyb respekt for Jehova. Vi skal lære at frygte ham. (Læs Salme 34:11). Det kan vi blandt andet gøre ved at se nærmere på skaberværket. Når vi ser hvordan de ting Jehova har skabt, afspejler hans visdom, magt og hans store kærlighed til os, kommer vi til at elske ham endnu mere og får en dybere respekt for ham. (Rom. 1:20) En søster der hedder Adrienne, siger: “Når jeg ser hvor vist Jehova har skabt alting, gør det stort indtryk på mig, og det hjælper mig til at forstå at han ved hvad der er bedst for mig.” Hun er kommet frem til den her konklusion: “Hvorfor skulle jeg gøre noget som helst der kunne skabe en barriere mellem mig og Jehova, den der har givet mig livet?” Kunne du i den her uge bruge noget tid på at tænke over noget af det Jehova har skabt? Ved at gøre det vil du komme til at elske ham endnu mere og få dybere respekt for ham. – Sl. 111:2, 3.

7. Hvordan kan bøn hjælpe os til at opdyrke en sund frygt for Jehova?

⁷ En anden måde vi kan få dyb respekt for Jehova på, er ved at bede til ham ofte. Jo mere vi beder, jo mere virkelig bliver Jehova for os. Hver gang vi beder ham om styrke til at kunne klare en prøve, bliver vi mindet om hans ærefrygtindgydende kraft. Når vi takker ham for at han ofrede sin Søn for os, bliver vi mindet om hvor meget Jehova elsker os. Og når vi inderligt beder Jehova om at hjælpe os med et problem, bliver det tydeligt for os hvor vis han er. Den slags bønner giver os endnu større respekt for Jehova. Og de gør os fast besluttet på at undgå at gøre noget som helst der kunne skade vores venskab med ham.

8. Hvad kan vi gøre for at bevare vores gudsfrygt?

⁸ Vi kan bevare vores gudsfrygt ved at fokusere på hvad vi kan lære af både de gode og de dårlige eksempler vi læser om i Bibelen. Vi vil se på to trofaste tjenere for Jehova – kong Akabs forvalter Obadja og ypperstepræsten Jojada. Derefter vil vi se på hvad vi kan lære af kong Joash af Juda, der til at begynde med tjente Jehova trofast men senere forlod ham.

VÆR MODIG SOM OBADJA

9. Hvordan påvirkede gudsfrygt Obadjas personlighed? (1. Kongebog 18:3, 12)

⁹ Bibelen introducerer os for Obadja med de her ord: “Obadja var en mand der havde dyb ærefrygt for Jehova.” (Læs 1. Kongebog 18:3, 12). Hvordan påvirkede Obadjas gudsfrygt hans personlighed? Hans gudsfrygt fik ham blandt andet til at være ærlig og pålidelig, og derfor gav kongen ham ansvaret for hoffet. (Se også Nehemias 7:2). Obadjas gudsfrygt gjorde ham også meget modig, og det havde han virkelig brug for at være. Kongen på hans tid var den onde Akab, der “var værre i Jehovas øjne end alle [de konger] der var før ham”. (1. Kong. 16:30) Og Akabs hustru, Jezabel, der dyrkede Baal, hadede Jehova så meget at hun forsøgte at sætte en stopper for den sande tilbedelse i nordriget. Hun dræbte endda mange af Guds profeter. (1. Kong. 18:4) Der er ingen tvivl om at Obadja tjente Jehova i en meget svær tid.

10. Hvordan viste Obadja stort mod?

¹⁰ I hvilken situation viste Obadja et usædvanligt mod? Da Jezabel begyndte at jage Jehovas profeter for at slå dem ihjel, skjulte Obadja 100 af dem “i to huler, 50 i hver, og sørgede for at de fik brød og vand”. (1. Kong. 18:13, 14) Hvis han var blevet opdaget, havde det helt sikkert kostet ham livet. Obadja var jo bare et menneske og havde selvfølgelig ikke lyst til at dø. Men han elskede Jehova og hans tjenere mere end han elskede sit eget liv.

11. Hvordan har Jehovas tjenere i nyere tid vist det samme mod som Obadja? (Se også billedet).

¹¹ I dag bor mange af Jehovas tjenere i lande hvor vores arbejde er forbudt. Vores kære brødre og søstre viser de verdslige myndigheder respekt, men ligesom Obadja nægter de at stoppe med at tjene Jehova. (Matt. 22:21) De viser at de har ægte gudsfrygt, ved at adlyde Jehova mere end mennesker. (Ap.G. 5:29) De fortsætter med at forkynde den gode nyhed og mødes med hinanden i hemmelighed. (Matt. 10:16, 28) Noget andet der betyder meget for dem, er at deres brødre og søstre får den åndelige mad de har brug for. Tænk på hvad Henri gjorde. Han bor i et afrikansk land hvor vores arbejde på et tidspunkt var forbudt. Under forbuddet meldte Henri sig til at sørge for at hans brødre og søstre fik de bibelske publikationer de havde brug for. Han skrev: “Jeg er sky og genert af natur, så jeg er sikker på at det var min dybe respekt for Jehova der gav mig det mod jeg havde brug for.” Kan du forestille dig at du kunne vise det samme mod som Henri gjorde? Det vil du kunne hvis du opdyrker en sund frygt for Gud.

VÆR LOYAL LIGESOM YPPERSTEPRÆSTEN JOJADA

12. Hvordan viste ypperstepræsten Jojada og hans hustru at de var helt igennem loyale mod Jehova?

¹² Ypperstepræsten Jojada frygtede Jehova, og den frygt fik ham til at være loyal og fremme den sande tilbedelse. Det blev tydeligt da Jezabels datter, Atalja, tilrev sig magten i Juda. Folket havde god grund til at være bange for Atalja. Hun var samvittighedsløs og så magtbegærlig at hun forsøgte at udrydde hele den kongelige slægtslinje – sine egne børnebørn! (2. Krøn. 22:10, 11) Et af børnene, Joash, overlevede fordi Jojadas hustru, Joshabat, reddede ham. Hun og hendes mand gemte drengen og tog sig af ham. Ved at gøre det var Jojada og Joshabat med til at bevare Davids kongelige slægtslinje. Jojada var loyal mod Jehova og lod sig ikke skræmme af Atalja. – Ordsp. 29:25.

13. I hvilken situation viste Jojada igen at han var loyal, da Joash var syv år gammel?

¹³ Da Joash var blevet syv år gammel, viste Jojada endnu en gang at han var loyal mod Jehova. Han udtænkte en plan. Hvis den lykkedes, ville Joash, den der var berettiget til at arve Davids trone, blive konge. Hvis den derimod mislykkedes, ville Jojada højst sandsynligt blive slået ihjel. Men Jehova velsignede planen. Med hjælp fra hundredførerne og levitterne gjorde Jojada Joash til konge og fik Atalja henrettet. (2. Krøn. 23:1-5, 11, 12, 15; 24:1) Jojada “oprettede så en pagt mellem Jehova og kongen og folket om at de fortsat skulle være Jehovas folk”. (2. Kong. 11:17) Han “anbragte også portvagterne ved portene til Jehovas hus for at ingen der på nogen måde var uren, skulle komme derind”. – 2. Krøn. 23:19.

14. Hvordan blev Jojada æret for at ære Jehova?

¹⁴ Jehova havde tidligere sagt: “Dem der ærer mig, vil jeg ære.” Og det løfte holdt han også over for Jojada. (1. Sam. 2:30) For eksempel sørgede Jehova for at de gode ting han havde gjort, blev nedskrevet så vi kan lære af det. (Rom. 15:4) Og da Jojada døde, blev han vist den helt særlige ære at blive begravet “i Davidsbyen sammen med kongerne, for han havde gjort meget godt i Israel i forbindelse med den sande Gud og hans hus”. – 2. Krøn. 24:15, 16.

15. Hvad kan vi lære af beretningen om Jojada? (Se også billedet).

¹⁵ Beretningen om Jojada kan hjælpe os alle til at opdyrke gudsfrygt. Ældste kan efterligne Jojada ved altid at være opmærksomme på at beskytte menigheden. (Ap.G. 20:28) Ældre brødre og søstre kan lære det af Jojada at når de frygter Jehova og forbliver loyale mod ham, kan han bruge dem til at gennemføre sin vilje. De har stor værdi for ham. Unge kan lære af hvordan Jehova behandlede Jojada, og efterligne ham ved at behandle ældre brødre og søstre med værdighed og respekt, særligt dem der har tjent Jehova trofast i mange år. (Ordsp. 16:31) Og vi kan alle sammen lære af hundredførerne og levitterne der støttede Jojada. Lad os loyalt støtte “dem der fører an”, ved at være lydige mod dem. – Hebr. 13:17.

VÆR IKKE SOM KONG JOASH

16. Hvad viste at kong Joash var svag?

¹⁶ Det var godt for den unge kong Joash at være sammen med Jojada, og på grund af hans gode påvirkning ville Joash gerne glæde Jehova. (2. Kong. 12:2) Men da ypperstepræsten døde, begyndte Joash at lytte til frafaldne fyrster i Juda. Hvad blev resultatet? Kongen og folket “gav sig til at tilbede de hellige pæle og afgudsfigurerne”. (2. Krøn. 24:4, 17, 18) Det sårede Jehova dybt, og han “blev ved med at sende profeter til dem for at få dem til at vende tilbage til ham, ... men de ville ikke høre”. De lyttede ikke engang til Jojadas søn Zakarias, der ikke bare var Jehovas profet og præst men også Joash’ fætter. Kong Joash fik endda Zakarias slået ihjel selvom han skyldte hans familie alt. – 2. Krøn. 22:11; 24:19-22.

17. Hvordan gik det for kong Joash?

¹⁷ Joash bevarede ikke en sund frygt for Jehova, og det endte dårligt for ham. Jehova havde sagt: “De der foragter mig, vil blive behandlet med foragt.” (1. Sam. 2:30) På et tidspunkt besejrede en lille aramæisk hær den ‘meget store hær’ Joash havde, og efterlod ham “hårdt såret”. Da aramæerne havde trukket sig tilbage, blev Joash snigmyrdet af sine egne tjenere fordi han havde dræbt Zakarias. Den onde konge blev ikke engang betragtet som værdig til at blive begravet “i kongegravene”. – 2. Krøn. 24:23-25; se “Barakias’ søn” i studienoten til Matthæus 23:35.

18. Hvordan kan vi ifølge Jeremias 17:7, 8 undgå at blive ligesom Joash?

¹⁸ Hvad kan vi lære af beretningen om Joash? Han var som et træ uden dybe rødder, der havde brug for en pæl at støtte sig til. Da støttepælen, Jojada, var væk og frafaldets vinde blæste, væltede Joash. Det er et tankevækkende eksempel på hvor vigtigt det er at man ikke kun er lydig mod Jehova så længe man har nogle gode venner eller familiemedlemmer at støtte sig til. Hvis vi skal blive ved med at være åndeligt stærke, må vi styrke vores kærlighed til Jehova og vores respekt for ham ved regelmæssigt at studere, meditere over det vi læser, og bede til ham. – Læs Jeremias 17:7, 8; Kol. 2:6, 7.

19. Hvad beder Jehova os om?

¹⁹ Jehova beder os i virkeligheden ikke om ret meget. Det han ønsker af os, bliver opsummeret i Prædikeren 12:13, hvor der står: “Frygt den sande Gud og hold hans bud, for det er alt hvad mennesket er forpligtet til at gøre.” Når vi frygter Gud, altså har dyb respekt for ham, vil vi kunne klare fremtidige prøver og stå fast, ligesom Obadja og Jojada. Og så vil intet kunne ødelægge vores venskab med Jehova.