JIRMEJA

(Jirmeʹja) [hebr.: Jirmejahʹ el.: Jirmejaʹhu; muligvis: Jehova ophøjer; el.: Jehova løser [sandsynligvis fra moderlivet]].

1. En benjaminit som sluttede sig til David i Ziklag, en af Davids vældige krigere. — 1Kr 12:1-4.

2. En af de gaditter der sluttede sig til David i „bjergfæstningen i ørkenen“ da David var på flugt for Saul. Han var den femte blandt disse dygtige krigere hvis „ansigter var som løveansigter“, og som var „hurtige som gazeller på bjergene“. Om disse anførere af Gads stamme i Davids hær siges der at „den ringeste svarede til hundrede, og den største til tusind“. De „gik over Jordan i den første måned mens den overskyllede alle sine bredder, hvorpå de drev alle i lavningerne på flugt, mod øst og mod vest“. — 1Kr 12:8-15.

3. Den tiende af de gaditiske anførere i Davids hær. Se beskrivelsen under nr. 2. — 1Kr 12:13, 14.

4. Et overhoved for et fædrenehus i Manasses stamme øst for Jordan i kongetiden. Rubenitterne, gaditterne og Manasses halve stamme øst for Jordan (blandt dem denne Jirmejas efterkommere) „handlede troløst mod deres forfædres Gud og bedrev utugt med guderne blandt landets folkeslag, hvem Gud havde tilintetgjort foran dem. Da vakte Israels Gud kong Pul af Assyriens ånd, ja, kong Tilgat-Pilneser af Assyriens ånd, så han [i kong Peka af Israels dage] førte dem i landflygtighed — rubenitterne og gaditterne og Manasses halve stamme — og bragte dem til Hala og Habor og Hara og floden Gozan.“ — 1Kr 5:23-26; 2Kg 15:29.

5. En mand fra præstebyen Libna. Han var fader til kong Josias’ hustru Hamutal, som var moder til kongerne Jehoahaz og Zedekias (Mattanja). — 2Kg 23:30, 31; 24:18; Jer 52:1; Jos 21:13; 1Kr 6:57.

6. Søn af Habazzinja og fader til Ja’azanja; øjensynlig et familieoverhoved blandt rekabitterne som profeten Jeremias på Jehovas befaling stillede på prøve ved at bringe dem ind i et af templets spiserum og tilbyde dem vin at drikke. De afslog imidlertid at drikke den, i lydighed mod et påbud som deres forfader Jonadab, Rekabs søn, havde givet dem over to hundrede år tidligere. Af den grund gav Jehova dem dette løfte: „Jonadab, Rekabs søn, vil aldrig komme til at mangle en mand til alle dage at stå for mit ansigt.“ — Jer 35:1-10, 19.

7. En præst — eller en efterkommer der repræsenterede det præstelige hus af dette navn — der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon i 537 f.v.t. sammen med statholderen Zerubbabel og ypperstepræsten Jesjua. — Ne 12:1.

8. En præst — eller en efterkommer der repræsenterede et hus af dette navn — blandt dem der var med til at besegle den bindende aftale som Nehemias, fyrsterne, præsterne og levitterne sluttede om at følge Jehovas lov. Hvis navnet står for et præsteligt hus snarere end for en person, kan det være det samme som nr. 7. — Ne 9:38; 10:1, 2, 29.

9. En præst — eller et præsteligt hus — som var med i det ene af de to takkekor som gik i procession på Jerusalems mur. Det takkekor han deltog i, gik fra Askedyngeporten til højre, mod Vandporten, og mødte til sidst det andet ved templet. (Ne 12:31-37) På kong Jojakims tid var Hananja overhoved for Jirmejas fædrenehus. (Ne 12:12) Hvis navnet Jirmeja står for et hus og ikke for en person, kan det være det samme som nr. 7.