JE’UEL

(Jeʹuel).

1. En levit der var med til at rense templet på Ezekias’ tid; en efterkommer af Elizafan. — 2Kr 29:13, 15, 16.

2. En af indbyggerne i Jerusalem efter landflygtigheden; overhoved for Zeras fædrenehus af Judas stamme. — 1Kr 9:3-6, 9; 1Mo 46:12.