ENEBÆRTRÆ

1. [hebr. berōsjʹ]. Det hebraiske navn for dette træ er i forskellige bibeloversættelser blevet gengivet med „cypres“, „fyrretræ“ og andet; nogle ordbøger anbefaler imidlertid gengivelsen „enebærtræ“. (Se Lexicon in Veteris Testamenti Libros af L. Koehler og W. Baumgartner, Leiden 1958, s. 148; The Interpreter’s Dictionary of the Bible, redigeret af G. A. Buttrick, 1962, bd. 2, s. 293.) Eftersom træet blev importeret fra Libanon (1Kg 5:8-10; 9:11; 2Kr 2:8), kan det muligvis identificeres med Juniperus excelsa, et hårdført, stedsegrønt træ der bliver ca. 20 m højt, med vandret udbredte grene, små skælformede blade og små mørke, kugleformede frugter. Det er stærkt duftende, og veddet er højt værdsat for sin holdbarhed.

Juniperus excelsa er hjemmehørende i Libanon, og træet berōsjʹ forbindes i Bibelen ofte med dette land. For eksempel omtales det sammen med andre træer som „Libanons herlighed“. (2Kg 19:23; Es 14:8; 37:24; 60:13) Salmisten omtalte enebærtræerne som storkens „hus“, eller redeplads. (Sl 104:17) Der blev anvendt meget enebærtræ ved bygningen af Salomons tempel. (2Kr 3:5) Hoveddørene blev lavet af enebærtræ (1Kg 6:34), og gulvet blev beklædt med det. (1Kg 6:15) Andre steder fortælles det at træet blev anvendt til spær (Høj 1:17), skibsplanker (Ez 27:5), spydskafter (Na 2:3) og musikinstrumenter (2Sa 6:5). På grund af sin frodighed bruges det i genoprettelsesprofetierne som symbol på den skønhed og frugtbarhed der skulle kendetegne Guds folks land. — Es 41:19; 55:13; 60:13.

2. [hebr. ‛arō‛erʹ eller ‛ar‛arʹ]. På grundlag af det arabiske ord ‛ar‛ar kan man slutte at dette træ sandsynligvis er Juniperus phoenicia, et busklignende træ der vokser på Sinaj og i området ved Edoms Ørken. Det hebraiske rodord som træets navn er afledt af, betyder „nøgen“ eller „blottet“ (jf. Sl 102:17), og svarende hertil giver dette lave træ et temmelig trøstesløst indtryk som det vokser på klippefremspring og klippefyldte steder i ørkenområder. Det benyttes som et passende symbol i Jeremias’ Bog, hvor den hvis hjerte vender sig bort fra Jehova, sammenlignes med „et enligt træ [‛ar‛arʹ] på ørkensletten“, og hvor moabitterne opfordres til at flygte og blive „som et enebærtræ [ka‛arō‛erʹ] i ørkenen“. — Jer 17:5, 6; 48:1, 6 (se imidlertid fdn.).