KAREA

(Kareʹa) [skaldet; skaldethed].

En judæisk mand hvis sønner Johanan og Jonatan var blandt øversterne for kampstyrkerne i Juda. Det var på den tid hvor Babylons konge indsatte Gedalja til at herske over de judæiske indbyggere som ikke var blevet ført i landflygtighed til Babylon efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. — 2Kg 25:21-23; Jer 40:7, 8.