LILJE

Det hebraiske ord sjusjanʹ og det tilsvarende græske ord kriʹnon, der begge gengives med „lilje“, omfatter uden tvivl mange forskellige blomster, som for eksempel tulipaner, anemoner, hyacinter, iris og gladiolus. Ifølge Koehler og Baumgartners hebraiske og aramaiske leksikon stammer den hebraiske betegnelse fra et ægyptisk ord der betyder „stor blomst“. (Lexicon in Veteris Testamenti Libros, Leiden 1958, s. 958) Den græske historiker Herodot omtaler den ægyptiske lotusblomst som en „lilje“ (II, 92), og mange mener at når der i Bibelen tales om at et ornament var formet som „en liljeblomst“ eller var „i liljeformet arbejde“, er der tænkt på den ægyptiske lotusblomst, en vandplante af åkandefamilien. (1Kg 7:19, 22, 26; 2Kr 4:5) Men i betragtning af at lotusblomsten i den ægyptiske symbolik havde tilknytning til falsk religion, er det tvivlsomt at den i Bibelen nævnte lilje var en lotusblomst.

De liljer der nævnes i Bibelen, fandtes i lavningerne, blandt det tornede ukrudt og på græsgange hvor småkvæg og gazeller græssede. (Høj 2:1, 2, 16; 4:5) De kan også have været dyrket i haverne. (Høj 6:2, 3) Endvidere hentydes der til deres duft. (Høj 5:13) Det var sandsynligvis liljens skønhed Hoseas havde i tanke da han i en profeti om Israels genrejsning talte om den tid da Guds folk ville blomstre som liljen. — Ho 14:5.

Da Jesus Kristus ville vise at det materielle ikke er det vigtigste, påpegede han at ikke engang Salomon i al sin herlighed var så smukt klædt som liljerne på marken. Nogle har fremsat den tanke at Jesus her muligvis tænkte på anemonen. Han kan dog blot have tænkt på liljeagtige blomster i almindelighed da han i næste sætning kalder dem „markens planter“. — Mt 6:28-30; Lu 12:27, 28.

Betydningen af udtrykkene „Lilje“ og „Liljerne“ i overskriften til Salme 45, 60, 69 og 80 kendes ikke.