MAON
(Maʹon).
1. En efterkommer af Kaleb gennem Sjammaj. Maon var muligvis stamfader til indbyggerne i byen Bet-Zur, byens mest fremtrædende mand eller grundlægger af den. — 1Kr 2:42, 45.
2. En by i Judas bjergland. (Jos 15:20, 48, 55) Kong Saul af Israel forfulgte David og hans mænd ud i ørkenen omkring Maon, men forlydendet om et angreb fra filistrene tvang ham til at opgive forfølgelsen. (1Sa 23:24-28) Senere blev Davids mænd ugæstfrit behandlet af Nabal, en velstående jordbesidder der åbenbart boede i Maon. (1Sa 25:2-11) Byen er blevet identificeret med Tell Ma‛in (Horvat Ma‛on [Bi-Yehuda]), der ligger på et højdedrag ca. 13 km sydsydøst for Hebron.