STOKROSE, LÆGESTOKROSE
[hebr.: challamuthʹ].
Lægestokrosen (Althaea officinalis) er en flerårig plante der er nært beslægtet med den almindelige stokrose. Dens træagtige stængel kan blive op til 1,8 m høj, og de store, brede blade er takkede og ender i en spids. Både stængler og blade er dækkede af fløjlsagtige hår. De lyserøde blomster har fem kronblade og er ca. 5 cm i diameter. I perioder med hungersnød er lægestokrosens hvide, gulerodslignende rod blevet anvendt som fødemiddel. Det eneste sted planten nævnes i Bibelen, hentydes der til at den ikke smager af noget. — Job 6:6.
Den hebraiske betegnelse challamuthʹ, der kun forekommer i Job 6:6, er blevet oversat med „æggehvide“ (DA31), „katost“ (DA92) og, som angivet i Koehler og Baumgartners hebraiske og aramaiske ordbog, med „lægestokrose“. — Lexicon in Veteris Testamenti Libros, Leiden 1958, s. 304.